Hælspore: Symptomer, Behandling og Øvelser

Hælspore er en almindelig lidelse, der kan forårsage smerter og ubehag i hælen. I dette blogindlæg vil vi gøre dig klogere på symptomerne på en hælspore, hvordan det opstår samt hvordan det bedst behandles.

Hælspore
  • Asger Jensen | Fysioterapeut og Medejer hos Løberlab

LYNLÆSNING: Hælspore

Hælspore er en meget almindelig skade indenfor løb. Tilstanden er ofte en smule misforstået, da de fleste tror, at smerterne ved en hælspore skyldes knogleforandringer ved hælknoglen. Ofte skyldes smerterne dog en irritationstilstand ved svangsenen. Af den grund bør en hælspore i det fleste tilfælde mere korrekt kaldes en plantar fasciopati, hvilket referer til, at smerterne i højere grad bør tilskrives en irritation af svangsenen. Behandlingen går ud på at aktivitetsmodificere korrekt samt igangsætte relevant styrketræning.   

INDHOLD

  • Symptomer på hælspore
  • ?Hvordan opstår en hælspore
  • Øvelser til hælspore

Hvad er en hælspore?

Hælspore er en tilstand, der opstår som følge af overbelastning af svangsenen (plantarfascia), som er en tyk bindevævssene, der strækker sig fra hælknoglen Calcaneus til forfoden. Når svangsenen udsættes for store belastninger over længere tid, kan det resultere i mikrotraumer eller små revner i senen. Som en forsvarsmekanisme begynder kroppen at danne kalkaflejringer på hælknoglen, hvor svangsenen udspringer. Disse kalkaflejringer kaldes hælsporer.

Hælsporer er faktisk sjældent den primære årsag til ens hælsmerter. Smerterne opstår normalt som følge af betændelse eller irritation i området omkring svangsenen. Det er derfor mere præcist at kalde tilstanden for plantarfasciopati, da det refererer til en “syg” svangsene, hvilket ofte er årsagen til ens smerter ved en hælspore.

Hælspore eller plantarfasciopati kan påvirke personer i alle aldre, men det ses ofte især hos dem, der udfører gentagne belastninger på fødderne, såsom løbere, dansere eller personer, der arbejder ved stående stillinger i længere tid. Derudover er overvægtige og inaktive personer også mere disponeret for tilstanden.

Symptomer på hælspore

Når det kommer til hælspore, ses der nogle helt særlige symptomer for tilstanden. De mest almindelige symptomer på hælspore inkluderer vedvarende smerter og ømhed i hælen.

Smerter relateret til hælspore manifesterer sig normalt under hælen og er typisk mest mærkbare om morgenen eller efter hvileperioder. Disse smerter kan variere i intensitet, fra mild til svær, og kan opleves som en skarp og stikkende fornemmelse. Mange mennesker beskriver smerten som værst de første trin om morgenen eller efter at have siddet eller ligget i længere tid. Efterhånden som fødderne opvarmes og bevæges, kan smerten aftage en smule, men den kan vende tilbage efter langvarig stand eller intens aktivitet.

Hælspore smerter kan påvirke ens evne til at udføre daglige aktiviteter og fysisk træning. Mange mennesker oplever også ømhed og følsomhed omkring hælen, især når de trykker på svangsenen.

Hvordan opstår en hælspore?

En hælspore, eller plantar fasciopati som det mere korrekt bør kaldes i langt de fleste tilfælde, er en overbelastningsskade af svangsenen. En overbelastningsskade betyder, at der over en periode har været et ulige forhold mellem den belastning, der er blevet påført svangsenen og dens kapacitet. Dette ulige forhold mellem, hvad svangsenen har kunne tolere af belastning og så den belastning svangsenen er blevet påført, kan skyldes flere forskellige faktorer.

På den ene side kan det skyldes ændringer i ens aktivitetsniveau, som har medført en øget belastning på svangsenen. Dette er ofte, hvis man er begyndt at løbe mere end vanligt, har løbet flere højdemeter, løbet med mere intensitet eller har skiftet sko. Det kan også skyldes andre ændringer, der ikke er løberelaterede. Eksempelvis, hvis man er begyndt at gå mere end vanligt eller har skiftet fodtøj i det daglige. En hælspore kan også opstå i en periode, hvor man ikke har ændret belastningen på svangsenen. Derimod har der ofte i denne periode været en ændring som har påvirket svangsenen evne til at tolere belastning (kapacitet). Dette kan være faktorer som ændret kost, manglende søvn, stress, mm. Sådanne faktorer kan gøre kroppen mindre modstandsdygtig over for belastning og dermed medføre en overbelastningsskade selvom belastningen ikke har ændret sig.       

Behandling af en hælspore

Groft sagt kan behandlingstiltag til en hælspore inddeles i to kategorier. Der findes behandlingsformer, som i bedste fald kan give symptomlindring. Disse behandlingsformer omfatter massage, akupunktur, shockwavebehandling, indlæg samt udstrækning. I den anden kategori findes behandlingsformer, der har til formål at øge svangsenens evne til at kunne tolerere belastning.

Disse behandlingsformer omfatter styrketræning af svangsenen samt aktivitetstilpasning. Aktivitetstilpasning vil sige, at man kigger på ens nuværende aktivitetsniveau og kigger på, hvordan man i en periode kan reducere belastningen på svangsenen for efterfølgende gradvist at øge belastningen på senen igen. Det gælder eksempelvis indenfor løb, hvor det handler om at justere ens løbetræning, så man fortsat løber så meget som muligt, men på en måde, hvor ens symptomer holdes på et acceptabelt niveau. Derudover anbefales det at supplere med styrketræning, som har til formål at øge svangsenens tolerance overfor belastning. Hvordan styrketræningen præcist skal se ud, vides ikke med sikkerhed. Det ser dog ud til, at styrketræningen bør tilpasses til den enkeltes præferencer samt bør fokusere på den aktivitet vedkommende gerne vil tilbage til. Er løb eksempelvis den aktivitet man gerne vil tilbage til, så skal den supplerende styrketræning helst ligne nogle belastninger svangsenen møder under løb for at forberede senen bedst muligt på dette

Øvelser til hælspore

Som nævnt i forrige afsnit kan træning som behandling til en hælspore se ud på mange forskellige måder. I nedenstående video har vi givet et eksempel på en relevant øvelse mod hælspore.

Slip af med din løbeskade

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har en skade, der begrænser dit løb. Vi gør dig fri af skaden og får dig ud i løbeskoene igen.

Kilder:

(1)  Monteagudo, M., et al (2018). Plantar fasciopathy. A current concepts review.

(2) Sullivan, J., Burns, J., Adam, R., Pappas, E., Crosbie, J., (2015). Musculoskeletal and activity-related factors associated with plantar heel pain.

(3) Kirkpatrick, J., Yassaie, O., Mirjalili, SA. (2017). The plantar calcaneal spur: A review of anatomy, histology, etiology and key associations. 

(4) Riel, H., MB, Jensen., JL, Olesen., B, Vicenzino., M, Rathleff (2019) Self-dosed and pre-determined progressive heavy-slow resistance training have similar effects in people with plantar fasciopathy: a randomised trial

(5) Riel, H., MB, Jensen., JL, Olesen., S, Holden., M, Rathleff (2018)The effect of isometric exercise on pain in individuals with plantar fasciopathy: A randomized crossover trial

(6) Riel, H., M, Cotchett., E, Delahunt., M, Rathleff., B, Vicenzino., A Weir., KB, Landorf (2017). Is ‘plantar heel pain’ a more appropriate term than ‘plantar fasciitis’? Time to move on