1) Man får slidgigt af at løbe
Ovenstående hører vi ofte i vores møde med løbere. Hvor denne tankegang stammer fra ved vi ikke. Muligvis er det en misforståelse opstået ud fra viden om, at løb er en stor belastning for kroppen. Dette er helt rigtigt, men det er ikke ensbetydende med, at det er skadeligt for kroppen. Løb er sundt! Vender vi gradvist kroppen til den belastning det er at løbe, er det en motionsform, som er sund for kroppen på flere forskellige områder. Eksempelvis er de stød man får ned igennem benene ved landing under løb med til at ernære vores ledbrusk og dermed holde den stærk og sund. Derudover har studier kigget på, om der ses en øget forekomst af slidgigt i hofte og knæ hos løbere. Her fandt man en mindre forekomst af slidgigt hos motionsløbere sammenlignet med inaktive individer (1).
2) Forfodsløb mindsker risikoen for skader
Forfodsløb har fået et ry for at være den eneste rigtige måde at løbe på. Begynder man at google omkring skadesforebyggende tiltag til løbeskader eller spørge til dette emne i forskellige løbs-relaterede forumer, vil man ofte støde på, at forfodsløb er det eneste rigtige. Dette er forkert. Forfodsløb kan ikke mindske risikoen for skader generelt. Man ved, at det er muligt at ændre på belastningen ned igennem benet ved løb alt efter, hvordan man lander på ens fod. Lander man på forfoden, vil man mindske belastningen omkring ens knæ og hofte sammenlignet med landing på hælen. Modsat vil man øge belastningen omkring underben, akillessene og svangsene, hvis man igen sammenligner med hællanding. Det er derfor muligt at flytte rundt på belastningen ned igennem benet alt efter, hvordan du lander på foden, men der er ikke en bestemtlanding, som vil mindske risikoen for skader generelt (2).
3) Udstrækning kan forebygge skader
Ovenstående myte oplever vi ofte. “Husk nu at strække ud efter dit løb ellers får du skader”. Det er helt sikkert en sætning de fleste har hørt før. Der er blevet forsket meget på dette område i de senere år, hvor konklusionen er klar: Udstrækning ser ikke ud til at kunne forebygge skader. Udstrækning kan i bedste fald give lindring efter udførelse og øge bevægeligheden over et led. Udstrækning har ikke en negativ effekt i forbindelse med løb, så det er ikke skadeligt, men udføres det med formålet om at mindske risikoen for skader, så er tiden brugt bedre et andet sted (3).
4) Pronation er dårligt og skal rettes med en antipronationssko
Pronation er et begreb de fleste løbere har stødt på. Ofte bliver pronation forbundet med noget negativt, og ses som noget vi skal forsøge at ændre på. I langt de fleste tilfælde er pronation helt fint! Langt de fleste løbere pronerer under løb, hvilket er helt ufarligt. Når man skal købe løbesko bliver man ofte mødt af, at hvis du pronerer under løb, så skal du have en antipronationssko for ellers bliver du skadet. Dette er faktisk blevet undersøgt i et studie. Her undersøgte man forekomsten af skader hos pronationsløbere, som fik enten en antipronationssko eller neutral sko. Her undersøgte man forekomsten af skader over tid, hvor man ingen forskel så imellem de to grupper. Det som prædikterede forekomsten af skader i de to grupper var, hvor hurtigt den enkelte løber øgede sin træningsmængde (4).
5) Styrketræning er ikke nødvendigt for en løber
Hvis man gerne vil blive så god som muligt til at løbe, så er det gavnligt, at en vis procentdel af ens samlede træning består af styrketræning. Man bruger ikke sin tid på træning mest fornuftigt, hvis alt tiden går med løb. Supplerer man sin løbetræning med styrketræning, vil man øge muligheden for forbedring mere end ved at fokusere al sin træning på løb (5). I nedenstående video gives et eksempel på en relevant styrektræningsøvelse for løbere.
