Du har sikkert hørt at løb slider på knæene. At du skal strække ud før hvert løb. At du bør skifte til forfodsløb for at undgå skader. Måske har en velmenende læge, et familiemedlem eller en skobutik fortalt dig det.
Problemet er: de fleste af de "regler" løbere lever efter er enten direkte forkerte eller så forenklede at de gør mere skade end gavn. Og de handler næsten altid om de forkerte ting - sko, udstrækning, løbestil - mens det der faktisk virker er langt simplere: konsistent løbetræning, tilstrækkelig restitution og styrketræning.
Her rydder vi op i de mest udbredte myter med evidens. Og giver dig noget konkret at gøre i stedet.
⬇ INDSÆT EMBED HER: embed-1-myte-vs-evidens.html
Myte 1 - Løb ødelægger dine knæ og giver slidgigt
Denne myte er den mest udbredte. Den er også den farligste, fordi den kan skræmme folk væk fra en aktivitet der faktisk beskytter deres led.
Rekreative løbere har en artrose-forekomst på 3,5% - sammenlignet med 10,2% hos inaktive og 13,3% hos konkurrenceløbere (Alentorn-Geli et al., 2017). Tallet er ikke en trykfejl. Løbere der løber for sundhed og velvære har lavere risiko for slidgigt og løb end dem der slet ikke løber.
En opdateret gennemgang af 17 studier viste at ikke-løbere havde signifikant flere knæsmerter end løbere, og at løbere havde lavere risiko for knæalloplastik (Dhillon et al., 2023). Selv ved ugentlige distancer over 48 km finder man ingen forhøjet artrose-risiko sammenlignet med kontroller (Burfield et al., 2023).
Hvad forskningen faktisk viser om brusk og løb
Brusk tilpasser sig belastning. Et systematisk review af 24 studier med MRI-data viste at brusktykkelse og volumen falder 3-5% umiddelbart efter et løb, men at T2-relaksationstider - et mål for bruskens vandindhold og integritet - returnerer til baseline inden 91 minutter (Coburn et al., 2023). Brusken belastes, restituerer og tilpasser sig. Præcis som muskler og sener gør det.
Løbere der har ondt i knæet ved løb eller oplever symptomer på løberknæ har typisk et belastningsstyringsproblem - ikke et bruskproblem. Og løsningen er sjældent at stoppe med at løbe.
"Healthy runner effect" - den vigtigste nuance
Én vigtig nuance: de fleste studier er tværsnitsdesign. Det betyder at vi ikke kan fastslå kausalitet med fuld sikkerhed. Der er en reel risiko for "healthy runner effect" - at løbere der udvikler knæproblemer stopper og klassificeres som ikke-løbere. Men selv med den bias er evidensen konsistent: rekreativt løb er ikke en risikofaktor for artrose. Inaktivitet er det.
Så hvad gør du hvis din læge har sagt at du skal stoppe med at løbe for at passe på dine knæ? Spørg ind til begrundelsen. Hvis svaret er "løb slider på leddene", er det ikke evidensbaseret. Det betyder ikke at du skal ignorere symptomer - men det betyder at løb i sig selv ikke er problemet. Problemet er næsten altid hvordan belastningen styres: for hurtig progression, for lidt variation, for mange hårde dage i træk. Løsningen er sjældent at stoppe. Det er at justere.
Myte 2 - Du skal strække ud før løb for at undgå skader
Mange løbere strækker ud religiøst før hvert løb. Det har de gjort i årevis. Og de bliver ved med at blive skadet.
Det er der en god grund til. Statisk udstrækning reducerer ikke skadesrisiko hos løbere (OR = 0,93; 95% CI 0,78-1,11), viser en systematisk meta-analyse (Thacker et al., 2004). British Journal of Sports Medicine har eksplicit kategoriseret dette som en "running myth" (Alexander et al., 2020). Og statisk udstrækning kan midlertidigt reducere muskelstyrke - altså det modsatte af hvad du ønsker lige inden et løb.
Det betyder ikke at udstrækning er meningsløst. Det kan have værdi for fleksibilitet, velvære og som en del af en cool-down. Hvis du strækker ud fordi det føles godt og er en del af din rutine - fint. Men forveksle det ikke med skadesforebyggelse. Det samme gælder for supplementer som kollagen til løbere - det kan have en rolle, men det erstatter aldrig det der faktisk virker.
Og her er paradokset: den intervention de fleste løbere bruger mest tid på (udstrækning) har ingen dokumenteret effekt på skaderisiko. Den intervention der har den mest dramatiske effekt (styrketræning) springer de fleste over. Prioriteringen er bagvendt.
Hvad virker i stedet - styrketræning og dynamisk opvarmning
Styrketræning for løbere reducerer sportsskader til under en tredjedel (Lauersen et al., 2014). Udstrækning gør det ikke. Forskellen er så stor at det burde ændre hvad der sker i de 15 minutter før et løb.
Erstat den statiske udstrækningsrutine før løb med en dynamisk opvarmning. Start med 5 minutter let gang eller jogging. Tilføj bensvingninger (frem-tilbage og ud til siden), et par walking lunges og lette hælhæv. Det tager lige så lang tid som din udstrækningsrutine, men det varmer muskulaturen op, øger range of motion under bevægelse og forbereder kroppen langt bedre end passive stræk. Og gem styrketræningen til en separat session - den gør mere for dine sener, led og knogler end nogen udstrækningsrutine nogensinde kan.
Myte 3 - Forfodsløb er bedre end hælløb
Born to Run udkom i 2009. Siden har tusindvis af løbere forsøgt at skifte til forfodsløb i troen på at det forebygger skader. Mange af dem endte med akillesproblemer.
Det er der en logisk forklaring på. Et skift af fodisætning fjerner ikke belastning - det flytter den. Hælisætning belaster knæet mere. Forfodsisætning belaster akilles og ankelkomplekset mere. Der er ingen dokumenteret forskel i løbeøkonomi mellem habituelle hæl- og forfodisættere, og forskere fraråder aktivt skift af fodisætning for uskadede løbere (Anderson et al., 2020).
Din krop har allerede fundet en løsning der passer til din anatomi, styrke og løbehistorik. Et vilkårligt skift til en anden fodisætning respekterer ikke den tilpasning. Det er ikke tilfældigt at du lander som du gør - det er et resultat af tusindvis af skridt der har formet dit bevægelsesmønster.
Mange løbere der skifter til forfodsløb ender med overbelastning af ankelkomplekset - fra skinnebensbetændelse til akillesproblemer. Det er ikke uheld. Det er en forudsigelig konsekvens af at belaste strukturer der ikke er vant til den nye landingsform. Akillessenen skal pludselig håndtere markant mere energi per skridt - og hvis den ikke er opbygget til det, reagerer den.
Hvornår giver det så mening at ændre sin løbeform? Når der er en specifik klinisk grund. Fx kan løbere med vedvarende knæsmerter have gavn af en lidt højere kadence eller en ændret fodisætning - men det er en målrettet intervention, ikke en generel anbefaling. Og det bør altid ske gradvist.
Hvis du er nysgerrig på hvordan du faktisk løber, kan en løbestilsanalyse give dig et faktuelt grundlag. Vi anbefaler kun ændringer når der er en konkret grund - ikke fordi en YouTube-video sagde at hælløb er forkert. Og hvis du vil forstå hvad kadence og løbestil faktisk betyder for din løb, er det en mere produktiv indgang end at jage en bestemt fodisætning.
Myte 4 - Du har brug for stabilsko fordi du pronerer
Du har sandsynligvis prøvet det: du løber hen over et trykfølsomt underlag i en løbebutik, ekspedienten kigger på skærmen og siger "du pronerer - du har brug for stabilsko." Det lyder overbevisende. Men det bygger på et evidensgrundlag der ikke holder.
Et Cochrane review af 12 RCT'er med 11.240 deltagere fandt ingen overbevisende skadesreduktion fra løbesko foreskrevet ud fra fodstilling (Relph et al., 2022). Hele industrien for skopræskription baseret på fodtype mangler evidensgrundlag. Richards et al. (2009) var en af de første til at påpege at pronation og løb ikke hænger sammen på den måde, skobutikkerne fortæller.
Det samme gælder for indlægssåler til løb. De kan give komfort og midlertidig aflastning, men de øger ikke kapacitet og erstatter ikke træning.
Den ene undtagelse - hvornår motion control kan give mening
Malisoux et al. (2016) fandt at motion control-sko havde en beskyttende effekt specifikt for løbere med markant pronation (HR = 0,34). Det er en reel effekt for en specifik subgruppe. Men det er undtagelsen, ikke reglen. Og selv for den subgruppe er sko et taktisk redskab - ikke en strategi.
Den bedste sko er den der føles godt. Det lyder for simpelt til at være rigtigt, men komfort og præference trumfer "teknologi" for langt de fleste løbere. Vælg en sko der passer til din fod, føles behagelig fra første løb og passer til det underlag du løber mest på. Lad være med at betale ekstra for features du ikke har brug for - og lad være med at lade en computerscanning af din fod diktere dit skovalg.
Kompressionsstrømper og lignende tilbehør følger samme logik: de kan føles godt, men de bygger ikke kapacitet. De er supplementer - og supplementer giver kun mening når fundamentet er på plads.
Myte 5 - Styrketræning gør løbere langsomme og tunge
Denne myte er en af de dyreste. Ikke fordi den leder løbere i en forkert retning, men fordi den afholder dem fra det mest effektive redskab de har.
Styrketræning reducerer sportsskader til under en tredjedel (RR 0,315; 95% CI 0,207-0,480) ifølge en meta-analyse af 25 RCT'er med 26.610 deltagere (Lauersen et al., 2014). Der er en dosis-respons-sammenhæng: 10% øgning i styrketræningsvolumen er associeret med mere end 4 procentpoints yderligere risikoreduktion (Lauersen et al., 2018).
Og styrketræning gør dig ikke langsom. Det modsatte er tilfældet. En meta-analyse viste at styrketræning forbedrer løbeøkonomi markant (SMD = -1,42), og at tung styrketræning er mere effektivt end plyometri alene (Balsalobre-Fernández et al., 2016; Eihara et al., 2022). Du bruger mindre energi per kilometer. Du kan løbe hurtigere med samme anstrengelse - eller løbe samme hastighed med lavere puls og mere overskud.
Tung styrketræning bygger primært neural styrke, ikke muskelvolumen. Frygten for at "bulke op" er ubegrundet for løbere der kombinerer styrke med udholdenhedstræning. Fysiologien bag din løbepræstation forklarer hvorfor.
Hvor meget styrketræning og hvilken type?
2 sessioner om ugen á 20-30 minutter er nok til at gøre en reel forskel. Fokusér på de store bevægelser: squat, lunges, hælhæv og hip hinge - gerne unilateralt (på ét ben). Bland tunge sæt (3-5 reps), moderate sæt (8-12 reps) og eksplosive bevægelser. Kropsvægt er tilstrækkeligt til at starte. Kettlebell eller vægtstang kan tilføjes over tid.
Supervision gør forskellen - øvelser alene er ikke nok
Wu et al. (2024) fandt at usuperviserede træningsprogrammer ikke reducerede skaderisiko signifikant hos løbere. Det peger på at det ikke er nok bare at lave øvelserne. Kvalitet i udførelse, passende progression og individualisering kræver vejledning - særligt i starten. Selvfølgelig kan du starte på egen hånd, men hvis du vil have mest muligt ud af det, giver supervision et markant bedre resultat.
Find din største flaskehals. Du ved nu at styrketræning er afgørende - men det er kun ét element. De fleste løbere har en blind vinkel de ikke kender. Tag Performance Tjekket og find ud af hvad der holder dig tilbage lige nu. Det tager 2 minutter.
Bonusmyter - 4 misforståelser der holder dig tilbage
De fem myter ovenfor er de mest udbredte. Men der er flere der fortjener at blive ryddet af vejen.
"Smerte er tegn på skade - stop med at løbe"
Smerte er et beskyttelsessignal, ikke en direkte måling af vævstilstand. Gradvis belastning aktiverer kroppens endogene smertelindringssystem (Hoegh, 2022-2025). Mange ting påvirker hvor følsomt alarmsystemet er: søvn, stress, tidligere erfaringer, forventninger og træningstilstand.
Det farlige ved denne myte er at den skaber fear-avoidance. Løbere der tror at al smerte er skade, stopper med at løbe. Og inaktivitet forværrer problemet, fordi det fjerner den mekaniske stimulus kroppen har brug for til at tilpasse sig.
Brug lyskrydsmodellen: smerter under 3/10 er grønt lys. 3-5/10 kræver opmærksomhed - reducer intensitet eller distancen, og vurdér om det forværres. Over 5/10 kræver justering af planen. Det vigtigste er at smerterne ikke eskalerer fra dag til dag. Det er en bedre rettesnor end "lyt til kroppen", som er for vagt til at handle på.
⬇ INDSÆT EMBED HER: embed-2-lyskryds.html
"Man skal løbe hver dag for at blive bedre"
Run streak-trenden har overtalt mange til at løbe dagligt. Og det kan fungere for erfarne løbere med minutiøs belastningsstyring og årelang opbygning. Men for de fleste motionsløbere peger evidensen mod 2-5 løbeture om ugen (Meeusen et al., 2013).
Årsagen er enkel, men vigtig: forskellige væv har vidt forskellige restitutionstider efter løb. Brusk restituerer på ca. 30 minutter, knoglevæv på 4-8 timer, sener på 48 timer og sprintbelastet muskulatur på 72+ timer (Gabbett & Oetter, 2025). Restdage er ikke dovenskab. Det er der kroppen tilpasser sig og bliver stærkere.
"Mere træning giver altid bedre resultater"
Mere er bedre - indtil det ikke er. Succesfuld træning kræver overload kombineret med tilstrækkelig restitution. Uden overload sker der ingen adaptation. Uden restitution sker der nedbrydning.
ECSS og ACSM skelner mellem funktionel overreaching, der fører til fremgang, og non-funktionel overreaching, der fører til stagnation og tilbagegang (Meeusen et al., 2013). Overtraining syndrome er en eksklusionsdiagnose uden objektive diagnostiske kriterier (Weakley et al., 2022). Den hyppigste træningsfejl er for stor progression for hurtigt - ikke for mange kilometer i sig selv.
Forstå forskellen mellem træningszoner og hvor intervaltræning passer ind i din uge. Og vær opmærksom på energimangel og overtræning - særligt hvis du kombinerer hård træning med kalorieunderskud.
"Bare hvil - så går det over"
"Min læge sagde jeg skulle stoppe med at løbe." Det er den hyppigste frustration vi hører. Og det er sjældent det rigtige råd.
Hvile fjerner midlertidigt smerte, men den bygger ikke kapacitet. Passende belastning - ikke hvile - er den primære driver af vævstilpasning (Lauersen et al., 2014; Hoegh, 2022-2025). Inaktivitet forværrer kroppens smertelindringssystem over tid. En løber der hviler til smerten er væk og derefter genoptager løb i samme belastning som før, har høj risiko for at smerten vender tilbage. Fordi kapaciteten ikke er øget - den er sænket.
Det er en af de vigtigste misforståelser i skadesbehandling: at hvile er en aktiv intervention. Det er det ikke. Hvile er fraværet af en intervention. Kroppen tilpasser sig det den udsættes for - og hvis den ikke udsættes for noget, tilpasser den sig inaktivitet. Sener bliver svagere, muskelkraft falder, og knogler mister densitet.
Den rigtige tilgang er at finde den belastning der er passende lige nu og bygge op derfra. Det kan betyde færre kilometer, lavere intensitet eller gang-pauser. Men det betyder sjældent nul belastning. Behandling af løbeskader handler om gradvis belastningsopbygning, ikke om at vente.
Har du smerter og er træt af modstridende råd? Brug vores Skadefinder og find ud af hvad der faktisk er galt - og hvad du kan gøre ved det. Det tager 2 minutter og er gratis.
Den egentlige fejl - vi fokuserer på de forkerte ting
Alle ni myter har noget tilfælles: de handler om supplementer. Sko, udstrækning, løbestil, gadgets, passiv behandling. De handler om de øverste niveauer af pyramiden - det der ser sexet ud, kan købes i en butik eller forklares i en kort Instagram-video.
Fundamentet er kedeligt. Det er konsistent løbetræning uge efter uge. Det er søvn, ernæring og restdage. Det er styrketræning to gange om ugen. Det er ikke noget du kan købe, og det er sjældent noget der går viralt.
Men det er det der virker. Konsistens reducerer skaderisiko. Styrketræning reducerer den til under en tredjedel. Passende restitution gør at din krop faktisk tilpasser sig den træning du giver den. Alt andet er supplementer - og supplementer giver kun mening når fundamentet er på plads.
⬇ INDSÆT EMBED HER: embed-3-prioriteringspyramide.html
Hvad du kan gøre fra i morgen
I morgen: Stop med at bekymre dig om din fodisætning. Løb som du plejer. Hvis du har smerter under løb og de er under 3-5/10 og ikke forværres dagen efter - du kan fortsætte med at løbe.
Denne uge: Begynd med styrketræning hvis du ikke allerede gør det. 2 sessioner á 20 minutter med kropsvægt er nok til at starte. Squats, lunges, hælhæv - gerne på ét ben. Erstat den statiske udstrækningsrutine før løb med en dynamisk opvarmning. Vurder din ugentlige struktur: har du 1-2 restdage? Er din træningsmængde konsistent fra uge til uge, eller svinger den voldsomt?
Over 3 måneder: Opbyg gradvist til 2-3 styrketræningssessioner ugentligt med progression i belastning. Bland tunge sæt (3-5 reps), moderate sæt (8-12 reps) og eksplosive bevægelser. Fokusér på konsistens i din løbetræning - regelmæssige uger med gradvis progression slår enkeltstående heroiske træningspas.
Er du begynder? Vores begynderguide til løb hjælper dig i gang med fundamentet fra dag ét.
Denne artikel viser at de fleste løberegler er myter. Din vigtigste opgave er ikke at finde den rigtige regel - men at finde ud af hvad der er vigtigst for dig lige nu. Tag Performance Tjekket - det tager 2 minutter og finder din største flaskehals. Eller book en gratis screening hvis du vil have en plan der er tilpasset dit liv.
Ofte stillede spørgsmål om løbemyter
Er løb dårligt for knæene?
Nej. Rekreative løbere har den laveste forekomst af knæ- og hofteartrose (3,5%) sammenlignet med inaktive (10,2%) og konkurrenceløbere (13,3%). Brusk tilpasser sig belastning og restituerer fuldt inden for 90 minutter efter et løb (Alentorn-Geli et al., 2017; Coburn et al., 2023).
Skal man strække ud før løb?
Statisk udstrækning reducerer ikke skaderisiko hos løbere. Det kan have værdi for fleksibilitet og velvære, men det er ikke skadesforebyggelse. En dynamisk opvarmning med let jogging og bensvingninger er et bedre alternativ (Thacker et al., 2004; Alexander et al., 2020).
Giver løb slidgigt i knæene?
Nej. Rekreativt løb er associeret med lavere risiko for slidgigt end inaktivitet. Selv ved ugentlige distancer over 48 km viser studier ingen forhøjet artroseprævalens. Risikoen stiger først ved eliteløb med over 15 års eksponering (Alentorn-Geli et al., 2017; Burfield et al., 2023).
Er forfodsløb bedre end hælløb?
Der er ingen dokumenteret overlegen fodisætning. Et skift fra hæl- til forfodsløb fjerner ikke belastning - det flytter den fra knæet til akilles og ankelkomplekset. Forskere fraråder aktivt skift for uskadede løbere (Anderson et al., 2020).
Hvor mange gange om ugen skal man løbe?
2-5 løbeture om ugen ser ud til at være det bedste interval for de fleste motionsløbere. Dagligt løb er associeret med højere skaderisiko. Restdage er der kroppen tilpasser sig og bliver stærkere (Meeusen et al., 2013).
Kan man løbe med smerter?
Ja, i mange tilfælde. Smerte er et beskyttelsessignal, ikke en direkte måling af skade. Brug lyskrydsmodellen: smerter under 3/10 er grønt lys, 3-5/10 kræver opmærksomhed, over 5/10 kræver justering. Det vigtigste er at smerterne ikke forværres fra dag til dag (Hoegh, 2022-2025).
Forebygger styrketræning løbeskader?
Ja. Styrketræning reducerer sportsskader til under en tredjedel (RR 0,315). Derudover forbedrer det løbeøkonomi markant. 2-3 sessioner ugentligt med fokus på tunge belastninger er tilstrækkeligt. Supervision øger effekten (Lauersen et al., 2014; Wu et al., 2024).
Har jeg brug for stabilsko hvis jeg pronerer?
Sandsynligvis ikke. Et Cochrane review med 11.240 deltagere fandt ingen overbevisende skadesreduktion fra sko foreskrevet ud fra fodstilling. Motion control-sko kan have en begrænset effekt for løbere med markant pronation, men det er undtagelsen - ikke reglen (Relph et al., 2022).
Kilder
1. Alentorn-Geli, E. et al. (2017). The Association of Recreational and Competitive Running With Hip and Knee Osteoarthritis: A Systematic Review and Meta-analysis. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. DOI: 10.2519/jospt.2017.7137
2. Dhillon, J. et al. (2023). Effects of Running on the Development of Knee Osteoarthritis: An Updated Systematic Review at Short-Term Follow-up. Orthopaedic Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1177/23259671231152900
3. Burfield, M. et al. (2023). The association between running volume and knee osteoarthritis prevalence: A systematic review and meta-analysis. Physical Therapy in Sport. DOI: 10.1016/j.ptsp.2023.02.003
4. Coburn, S. et al. (2023). Is running good or bad for your knees? A systematic review and meta-analysis of cartilage morphology and composition changes. Osteoarthritis and Cartilage. DOI: 10.1016/j.joca.2022.09.013
5. Thacker, S.B. et al. (2004). The impact of stretching on sports injury risk: a systematic review of the literature. Medicine & Science in Sports & Exercise. DOI: 10.1249/01.mss.0000117134.83018.f7
6. Alexander, J. et al. (2020). Infographic. Running myth: static stretching reduces injury risk in runners. British Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1136/bjsports-2019-101169
7. Anderson, L. et al. (2020). What are the Benefits and Risks Associated with Changing Foot Strike Pattern During Running? A Systematic Review and Meta-analysis. Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-019-01238-y
8. Relph, N. et al. (2022). Running shoes for preventing lower limb running injuries in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews. DOI: 10.1002/14651858.CD013368.pub2
9. Richards, C.E. et al. (2009). Is your prescription of distance running shoes evidence-based? British Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1136/bjsm.2008.046680
10. Malisoux, L. et al. (2016). Injury risk in runners using standard or motion control shoes: a randomised controlled trial. British Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1136/bjsports-2015-095031
11. Lauersen, J.B. et al. (2014). The effectiveness of exercise interventions to prevent sports injuries: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. British Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1136/bjsports-2013-092538
12. Lauersen, J.B. et al. (2018). Strength training as superior, dose-dependent and safe prevention of acute and overuse sports injuries. British Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1136/bjsports-2018-099078
13. Balsalobre-Fernández, C. et al. (2016). Effects of Strength Training on Running Economy in Highly Trained Runners: A Systematic Review With Meta-Analysis. Journal of Strength and Conditioning Research. DOI: 10.1519/JSC.0000000000001316
14. Eihara, Y. et al. (2022). Heavy Resistance Training Versus Plyometric Training for Improving Running Economy and Running Time Trial Performance. Sports Medicine - Open. DOI: 10.1186/s40798-022-00511-1
15. Wu, F. et al. (2024). Do Exercise-Based Prevention Programs Reduce Injury in Endurance Runners? A Systematic Review and Meta-Analysis. Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-024-01993-7
16. Meeusen, R. et al. (2013). Prevention, diagnosis and treatment of the overtraining syndrome: Joint consensus statement (ECSS/ACSM). European Journal of Sport Science. DOI: 10.1080/17461391.2012.730061
17. Weakley, J. et al. (2022). Overtraining Syndrome Symptoms and Diagnosis in Athletes: Where Is the Research? International Journal of Sports Physiology and Performance. DOI: 10.1123/ijspp.2021-0448
18. Hoegh, M. (2022-2025). Pain Science in Practice, Part 1-8. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. DOI (Part 1): 10.2519/jospt.2022.10995
19. Gabbett, T.J. & Oetter, E. (2025). From Tissue to System: What Constitutes an Appropriate Response to Loading? Sports Medicine, 55(1), 17-35. DOI: 10.1007/s40279-024-02126-w
