Få en indikation for hvad der er årsagen til dine knæsmerter
Knæsmerter er blandt de hyppigste gener hos løbere. Den gode nyhed: de fleste knæskader fra løb er overbelastningsskader, som kan behandles uden operation.
Den bedste måde at indkredse problemet er at se på hvor det gør ondt.
Overblik: Knæsmerter efter lokation
Foran på knæet
De fleste løbere med knæsmerter har ondt foran på knæet. Her er de hyppigste årsager:
Omkring eller bag knæskallen → Patellofemoralt smertesyndrom
Smerten sidder diffust omkring knæskallen og forværres ved trapper, squats eller længere tid i siddende stilling. Dette er den hyppigste knæskade hos løbere og rammer især dem, der har øget træningsmængden for hurtigt.
Den korrekte betegnelse er patellofemoral smerte, men de fleste kender det som løberknæ.
Lige under knæskallen → Springerknæ
Smerten er lokaliseret til senen mellem knæskal og skinneben. Gør typisk ondt ved hop, afsæt og løb i bakker. Rammer ofte løbere der også laver intervaller eller eksplosiv træning.
Link: Springerknæ – kommer snart
Lige over knæskallen → Quadriceps tendinopati
Smerten sidder hvor lårmusklen hæfter på knæskallen. Sjældnere end løberknæ og springerknæ, men ses hos løbere med meget bakketræning eller tung styrketræning.
Dybt bag knæskalssenen → Hoffas fat pad
Smerten sidder dybt bag knæskalssenen, ofte med hævelse i området. Forværres typisk ved fuld strækning af knæet.
Ydersiden af knæet
Ved knæleddet → ITB-syndrom
Den klassiske løberskade på ydersiden. Smerten kommer typisk efter en vis distance og tvinger dig til at stoppe. Føles ofte skarp og brændende, lige hvor tractus iliotibialis krydser knæleddet.
Rammer især løbere der har øget distance, løber meget på asfalt, eller har skiftet til sko med mindre drop.
Indersiden af knæet
Nedenfor ledlinjen → Pes anserinus tendinopati
Smerten sidder hvor tre sener mødes på indersiden af skinnebenet, lige under knæleddet. Området er ofte ømt at trykke på. Kan forveksles med meniskproblemer, men sidder typisk lidt lavere.
Ved ledlinjen → Plica syndrom
Plica er en fold i knæets indre beklædning. Når den bliver irriteret, kan det føles som en "klemmende" fornemmelse på indersiden af knæet. Nogle oplever en klikkende lyd ved bevægelse.
Ofte overset og underdiagnosticeret.
Bagsiden af knæet
Smerter bag i knæet er sjældnere hos løbere og har ofte andre årsager end de klassiske løbeskader.
Fylde i knæhasen → Baker's cyste
En blød hævelse bag i knæet, som kan føles som en "ballon". Ofte uden egentlige smerter ved løb, men med en fornemmelse af stramhed. Baker's cyste er typisk sekundær til noget andet i knæet – ofte menisk eller bruskproblemer.
Link: Baker's cyste – kommer snart
Ved hamstringens tilhæftning → Hasetendinopati
Smerten sidder hvor baglåret hæfter lige under knæhasen. Forværres ved acceleration, bakkeløb og dybe lunges. Kan være svær at skelne fra "almindelig" hamstringskade højere oppe.
Dybt, mod ydersiden → Popliteus tendinopati
Sjælden, men ses hos løbere. Smerten sidder dybt i knæhasen, lidt mod ydersiden, og forværres ofte ved nedadgående løb eller løb på ujævnt terræn.
Link: Popliteus tendinopati – kommer snart
Dybt i knæet eller instabilitet
Hævelse, låsning eller ustabilitet → Meniskskade
Hvis knæet hæver op, låser eller føles som om noget sidder i vejen, kan der være tale om en meniskskade. Meniskskader kan opstå både traumatisk (vrid) og gradvist over tid.
Ikke alle meniskskader kræver operation – mange kan behandles med genoptræning.
Pludseligt traume med hævelse → Korsbåndsskade
Hvis knæet hævede voldsomt inden for få timer efter et vrid eller en pludselig bevægelse, bør korsbånd overvejes. Korsbåndsskader er sjældent rene løbeskader – de opstår typisk ved retningsskift eller uheld.
Hvad med slidgigt?
Mange løbere bekymrer sig om slidgigt. Faktisk viser forskning, at løb ikke øger risikoen for slidgigt – og at løbere med mild til moderat slidgigt ofte kan fortsætte med at løbe.
Link: Slidgigt i knæ og løb
Hvornår skal du søge hjælp?
De fleste knæsmerter fra løb er selvlimiterende og responderer godt på belastningsstyring. Men søg hjælp hvis:
- Knæet er tydeligt hævet eller varmt
- Du ikke kan støtte på benet
- Knæet "giver efter" eller låser
- Smerterne kom pludseligt efter et traume
- Smerterne forværres trods 2 ugers reduceret belastning
Det vigtigste: Det handler om belastning
Uanset hvilken diagnose der passer bedst, er mekanismen ofte den samme: vævet er blevet belastet mere end det kunne håndtere.
Løsningen er sjældent at stoppe helt med at løbe. Det handler om at finde et niveau din krop kan tolerere og bygge gradvist op derfra.
Har du brug for hjælp til at finde den rette belastning? Book en konsultation, så lægger vi en plan sammen.
FAQ
Kan jeg løbe med ondt i knæet?
Ofte ja – hvis smerten holder sig under 3-4/10 og ikke forværres fra dag til dag. Det handler om at finde den rette dosis, ikke nødvendigvis at stoppe helt.
Hvor lang tid tager det at komme sig?
Det afhænger af tilstanden. Mange overbelastningsskader bedres på 4-8 uger med den rette tilgang. Tendinopatier kan tage 3-6 måneder.
Skal jeg have en scanning?
Ikke nødvendigvis. De fleste knæsmerter kan vurderes klinisk. En scanning ændrer sjældent behandlingen og kan nogle gange skabe unødig bekymring.
Hjælper styrketræning mod knæsmerter?
Ja. Styrketræning øger vævets kapacitet og er en central del af behandlingen ved de fleste knæskader.
Er det farligt at løbe med slidgigt?
Nej. Forskning tyder på, at moderat løb er sikkert og potentielt gavnligt ved mild til moderat slidgigt.
Hvornår skal jeg gå til læge?
Ved hævelse, låsning, instabilitet, manglende evne til at støtte, eller hvis smerterne forværres trods hvile. Ved pludselige traumer bør du altid blive vurderet.
Sidst opdateret: Januar 2026
