3.28.2026
14
min.
Perform

HYROX stationer: Teknik, pacing og taktik for alle 8 stationer

Nikolaj Noe
Fysioterapeut & Specialist i løbeskader - medstifter af LøberLab
Specialiseret i genoptræning af komplekse problematikker. Efteruddannet indenfor smertevidenskab, kommunikation og træningsfysiologi.
Løber ved HYROX-station med slæde pull under konkurrence
Lyntekst
Stationerne er ikke der du vinder HYROX. De er der du beskytter dit løb eller ødelægger det. Atleter der pacer jævnt gennemfører 5-10% hurtigere end dem der starter aggressivt. Ingen station kræver maksimal styrke, alle opererer submaksimalt med krav om lokal muskeludholdenhed og teknik under træthed. Træn stationerne under træthed, ikke frisk, for at simulere den akkumulerede belastning der definerer HYROX.

Stationerne udgør 38% af din HYROX-tid, men den akkumulerede træthed fra dem afgør om du kan løbe de sidste kilometer. Ingen station kræver maksimal styrke. Alle kræver lokal muskeludholdenhed, teknik under træthed og disciplin til at holde et pace du kan betale for. Denne guide gennemgår alle 8 stationer med teknik, typiske fejl og pacing-strategi baseret på det nyeste HYROX-studie (Brandt et al., 2025). Vil du forstå de overordnede principper bag HYROX-træning, så start med vores HYROX-guide.

Du har trænet stationerne i fitnesscentret. Ski erg, roning, wall balls - det hele føles overkommeligt. Så rammer raceday. Slæden er ti gange tungere end forventet. Wall balls ved rep 60 føles som en helt anden øvelse end wall balls ved rep 10. Og dine ben forsvinder efter lunges. Problemet er ikke din styrke. Det er at du aldrig har trænet stationerne under den akkumulerede træthed der definerer HYROX. Brandt et al. (2025) viste at de højeste puls-, laktat- og RPE-værdier ikke opstår ved den sværeste station, men ved den sidste - fordi 7 stationer og 7 km løb har udtømt dig. Stationerne er ikke der du vinder HYROX. De er der du beskytter dit løb - eller ødelægger det.

Alle 8 HYROX-stationer

Belastning, nøglefokus og typisk faldgrube for hver station

Station Opgave Belastning Nøglefokus Typisk fejl
1 Ski erg
1 km Kropsvægt Lange, kontrollerede træk. Kobl vejrtrækning til rytmen Sprinter de første 250m, fader resten
2 Slæde push
50 m 152 / 102 kg Lav position, driv fra benene. 6 segmenter med mikro-pauser For høj kropsposition, eksplosiv start
3 Slæde pull
50 m 103 / 78 kg Helkropstræk fra hofte og ryg. Stabil base Trækker kun med armene, runder ryggen
4 Burpee broad jumps
80 m Kropsvægt Moderate spring (1,5-2m). Smooth transitions, konstant rytme Springer for langt, tømmer benene
5 Roning
1 km Kropsvægt Bendriv 60% af kraften. 22-26 spm. Ben → krop → arme For høj stroke rate, trækker med armene først
6 Farmers carry
200 m 2 × 24 / 2 × 16 kg Store skridt, aktiv trunk. Sæt aldrig ned Korte skridt, slap trunk, sætter ned
7 Sandbag lunges
100 m 20 / 10 kg Drive fra hoften, moderate skridt. Gluteal fokus For lange skridt, driver fra knæet
8 Wall balls
100 reps 9 / 6 kg Catch → squat-flow. 5 × 20 reps med 2-3 sek pause For aggressiv start, kollapser efter rep 60
← Scroll for at se alle kolonner →

Hvorfor pacing station for station afgør din sluttid

Løbet udgør 59% af den samlede HYROX-tid. Stationerne fylder 38%. Men den tid du taber på stationerne er ikke de sekunder du bruger der - det er de minutter du taber på løbet bagefter.

Stationerne udgør kun 38% af den samlede HYROX-tid, mens løb udgør 59%, men atleter der pacer stationerne jævnt gennemfører 5-10% hurtigere end dem der starter aggressivt og fader (Brandt et al., 2025; Villarroel López & Juárez Santos-García, 2025). En station der er 10 sekunder hurtigere men koster 2 minutters langsommere løb bagefter er et dårligt bytte. Erfarne atleter performer bedre - ikke fordi de er stærkere, men fordi de kender deres grænser station for station.

Pacing handler ikke om at tage det roligt. Det handler om at finde det tempo du kan betale for. Det kræver at du kender de fysiologiske faktorer bag løbepræstation og kan bruge dine træningszoner til løb som reference for hvornår du presser for hårdt.

Energisystemerne skifter - de sidste stationer er en anden konkurrence

De første stationer føles aerobt funderede. De sidste er det ikke. Et studie af energisystembidrag under hybrid-workouts viste at den aerobe andel falder fra cirka 52% til 29%, mens den anaerobe laktiske andel stiger fra 18% til 48% over et race (Rios et al., 2023). Wall balls (station 8) producerede de højeste laktat- og pulsværdier (Brandt et al., 2025) - ikke fordi øvelsen er den hårdeste, men fordi den akkumulerede træthed har skubbet kroppen over i et helt andet energisystem.

Det betyder konkret: du kan ikke pace de sidste stationer som de første. Den strategi der virker på ski erg (station 1) gælder ikke for wall balls (station 8). Dine ben, dit kredsløb og din mentale kapacitet er et fundamentalt anderledes sted.

Energisystemerne skifter gennem racet

Fordeling af energisystembidrag: de første stationer vs. de sidste

Tidligt i racet
(station 1-3)
Alaktisk
30%
Laktisk 18%
Aerob
52%
Sent i racet
(station 6-8)
Alaktisk
23%
Laktisk
48%
Aerob 29%
Aerob (ilt)
Anaerob laktisk
Anaerob alaktisk
Den aerobe andel falder fra 52% til 29%. Den anaerobe laktiske andel stiger fra 18% til 48%. Derfor kan du ikke pace de sidste stationer som de første - din krop er i et fundamentalt anderledes energisystem.
Baseret på Rios et al., 2023

Ski erg og roning - ergometrene der tømmer dig hvis du overpaceer

Ski erg (station 1, 1 km) og roning (station 5, 1 km) har noget til fælles: de føles overkommelige, men overpacing koster dyrt. Begge ergometre inviterer til at starte for hurtigt - og begge straffer det med progressivt langsommere løbeintervaller resten af dagen.

Fælles pacing-princip: sigt 5-10 sek/500m langsommere end dit friske 2 km-tempo. Det føles langsomt. Det er meningen. Kobl vejrtrækning til bevægelsesrytmen: inhalér i recovery, exhalér i trækket. Mist aldrig kontrollen over åndedrættet. Principperne bag intervaltræning til løb gælder også her - kontrolleret intensitet med bevidst recovery.

Ski erg - teknik og typiske fejl (station 1, 1 km)

Ski erg er overkropsdrevet. Latissimus, triceps, core og hoftefleksorer producerer kraften. For løbere med primært aerob kapacitet i benene er dette uvant terræn - overkroppens aerobe kapacitet er typisk 25% lavere end helkropskapaciteten.

Teknik: Lange, kontrollerede træk. Hele bevægelsen starter med armene i toppen, trækker ned gennem core og afsluttes med en let hoftefleksion. Undgå korte, hektiske træk - de ser energiske ud men producerer minimal ekstra wattage.

Typisk fejl: Sprint de første 250m, fade de sidste 750m. Ski erg er station 1 - adrenalinen er høj, og det føles naturligt at gå hårdt ud. Men de sekunder du sparer her betaler du med renter på de næste 7 stationer. Start kontrolleret, hold rytmen, og ankom til slæde push med et kredsløb der stadig er under kontrol.

Roning - bendriv er nøglen (station 5, 1 km)

Roning er en helkropsøvelse, men benene driver 60% af kraften. Rækkefølgen er afgørende: ben - krop - arme. Ikke omvendt. De fleste der ikke har roet før trækker med armene først og går glip af halvdelen af den tilgængelige kraft.

Teknik: Stabil stroke rate på 22-26 spm for rekreative atleter. Fuldt bendrev i drive-fasen. Lad kroppen svinge bagud som én enhed efter benene er strakte. Armene trækker til sidst - de er afslutningen, ikke drivkraften.

Typisk fejl: For høj stroke rate. Over 26 spm for rekreative atleter giver minimal ekstra hastighed men tømmer benene - de ben du har brug for til farmers carry, lunges og wall balls. Roning markerer starten på anden halvdel af racet. Pacing her afgør de sidste 3 stationer.

Slæde push og slæde pull - horisontal kraft uden at tømme benene

Slæde push (station 2, 50m) og slæde pull (station 3, 50m) er paradoksale. De føles brutale, men de er faktisk de hurtigste stationer: slæde push gennemføres i gennemsnit på 128 sekunder (Brandt et al., 2025). Årsagen er at de kræver korte, intense bursts af primært koncentrisk arbejde - og koncentrisk arbejde giver hurtigere restitution end excentrisk.

Den store joker er Roxzone-tæppet. Friktionen på HYROX-gulvet er markant højere end de fleste træningsoverflader. Det er den mest gennemgående overraskelse for førstegangsatleter. Planlæg din pacing derefter.

Slæde push - lav kropsposition og segmenteret tempo (station 2, 50m)

Belastning: 152 kg herrer / 102 kg damer (inkl. slæde). Den kraft der flytter slæden er horisontal - fra ben, hofter og trunk. Ikke fra armene.

Teknik: Lav kropsposition, næsten 45 graders vinkel. Armene er lige - de overfører kraft, de producerer den ikke. Benene driver slæden fremad med korte, kraftfulde skridt. Opdel de 50 meter i 6 intervaller á 8-9 meter med 1-2 sekunders mikro-pauser. Det segmenterede tempo forhindrer at du tømmer benene i ét langt push.

Typisk fejl: For høj kropsposition og for eksplosiv start. Mange atleter presser fra skuldrene i stedet for fra benene og bruger de første 10 meter på at sprinte - og de sidste 40 meter på at kæmpe. Morin et al. (2017) viste at horisontal kraftproduktion er nøglen til effektiv slædetræning. Hold dig lav, driv fra benene, og hold tempoet jævnt.

Slæde pull - hele kroppen trækker, ikke kun armene (station 3, 50m)

Belastning: 103 kg herrer / 78 kg damer (inkl. slæde). To teknikker er gængse: hand-over-hand (stå og træk i tovet) og walking back (gå baglæns med tovet).

Teknik: Uanset metode - etablér en stabil base med brede ben og lav hofte. Kraften kommer fra hofteekstension og ryg, ikke fra biceps. Hand-over-hand er hurtigere for atleter med stærk overkrop og core. Walking back bruger benstyrken mere og er et godt alternativ for atleter med stærkere ben end overkrop.

Typisk fejl: Trækker kun med armene og runder ryggen. Det er en helkropsøvelse. Skuldrene tilbage, core aktiveret, hoften lav. Brug benene som ankerpunkt - de skal modstå den kraft du trækker med, ellers glider du fremad i stedet for at slæden bevæger sig.

Vil du have en individualiseret stationsstrategi? Disse stationer har unikke krav, men den egentlige udfordring er at pace dem rigtigt i kontekst af hele racet. I Perform kan en coach hjælpe dig med at bygge en stationsspecifik strategi baseret på dine data - så du ved præcis hvad dit mål-tempo er for hver station.

Burpee broad jumps - den station der kræver disciplin, ikke eksplosivitet

Station 4, 80 meter. Burpees forbrænder 22,9 ml/kg/min ilt - mere end squats (19,6) eller deadlifts (18,9) (Ratamess et al., 2015). Tilføj et horisontalt broad jump til hver rep, og du har en af de mest metabolisk krævende øvelser der findes. Over 80 meter kræver det 25-40 jumps afhængigt af din springdistance.

Teknik: Konsistente, moderate spring på 1,5-2 meter slår aggressive spring på 2,5 meter+. Forskellen over 80 meter er massiv: med 2-meter-spring bruger du cirka 40 reps. Med 2,5-meter-spring bruger du 32 reps - men hvert spring tømmer benene eksponentielt mere. De 8 reps du sparer koster dig på de næste 4 stationer og 4 km løb.

Smooth transitions fra burpee til jump. Minimer tid på gulvet: brystet rører ned, du presser op, fødderne springer frem, og du hopper. Ingen pause mellem elementerne. Ingen ekstra hop på stedet. Find en rytme og hold den.

Typisk fejl: Spring for langt. Det føles effektivt at jagte distance per rep, men over 80 meter er energieffektivitet vigtigere end springdistance. Den anden fejl er mental: burpee broad jumps er monotone. 25-40 gentagelser af den samme bevægelse under stigende træthed kræver mental segmentering. Opdel de 80 meter i 4 × 20 meter og fokusér på én blok ad gangen.

Farmers carry og sandbag lunges - de stationer der knækker dine ben

Farmers carry (station 6, 200m) og sandbag lunges (station 7, 100m) ligger sent i racet. Du har allerede 6 stationer og 6 km løb i benene. Den akkumulerede træthed er massiv. Og begge stationer stiller massive krav til ben og trunk.

Disse to stationer illustrerer et centralt princip: det er ikke den individuelle sværhedsgrad der afgør hvad der knækker dig, men placeringen i racet. Farmers carry med 2 × 24 kg er ikke tungt i et fitnesscenter. Det er tungt efter ski erg, slæde push, slæde pull, burpee broad jumps, roning og 6 km løb. Mere om styrketræning til HYROX og hvorfor det bygger den kapacitet du har brug for her.

Farmers carry - store skridt, aktiv trunk, aldrig sæt ned (station 6, 200m)

Belastning: 2 × 24 kg herrer / 2 × 16 kg damer. Farmers carry er primært en trunk-stabiliseringsøvelse, ikke en grebsstyrke-øvelse. Ellestad et al. (2024) viste at bæring producerer signifikant højere aktivering af rygstrækkere sammenlignet med statisk hold. Squat-styrke er en stærkere prædiktor for farmers carry-præstation (r = 0,64-0,81) end grebsstyrke (Hindle et al., 2019).

Teknik: Skuldrene trukket tilbage, trunk aktiveret, store kontrollerede skridt. Bedre atleter tager større skridt, ikke flere (Hindle et al., 2019). 200 meter med HYROX-belastning er kort nok til at holde igennem uden at sætte ned. Sæt aldrig ned - pickup bruger mere energi og tid end at holde fast.

Typisk fejl: For korte skridt og slap trunk. Mange atleter griber hårdere og tager nervøse, korte skridt. Det virker modsat: det forlænger stationen og øger den samlede belastning. Hold skuldrene tilbage, aktivér trunk, og gå med store, rolige skridt.

Sandbag lunges - drive fra hoften, ikke knæet (station 7, 100m)

Belastning: 20 kg herrer / 10 kg damer over skuldrene. Lunges er en hofteekstensor-dominant øvelse - glutes og hamstrings bærer hovedbelastningen, ikke quads (Riemann et al., 2012). Det er vigtigt: mange atleter tror det handler om quadriceps-styrke og underprioriterer hoftemuskulaturen i træningen.

Teknik: Moderate skridt med gluteal fokus. Drive op fra hoften, ikke knæet. Hold overkroppen lodret og sandbagen stabil. 100 meter med sandbag over skuldrene er mentalt og fysisk udmattende - opdel mentalt i 4 × 25 meter.

Typisk fejl: For lange skridt. Det øger den excentriske belastning på quads og belaster knæleddet mere. I en situation hvor du allerede har 7 stationer og 7 km løb i benene, er ekstra excentrisk belastning det sidste du har brug for. Tag moderate skridt og fokusér på at komme op fra hoften.

Wall balls - den station der afslører al akkumuleret træthed

Station 8: 100 reps med 9 kg herrer / 6 kg damer til 3 m / 2,7 m markering. Wall balls producerede de højeste blodlaktatværdier (8,5 mmol/L), højeste hjertefrekvens (183 bpm) og højeste oplevede anstrengelse (RPE 18/20) af alle 8 stationer (Brandt et al., 2025). Ikke fordi wall balls er den hårdeste øvelse. Men fordi 7 stationer og 7 km løb har udtømt dig.

Teknik: Flow og rytme er alt. Catch bolden i toppen og lad den guide dig ned i squat - det udnytter stretch-shortening cycle og sparer energi i forhold til at fange bolden stående og derefter gå ned i squat. Sigt præcis på markeringen: for lavt er no-rep, for højt er spildt energi.

Pacing: Opdel de 100 reps i 5 × 20 med 2-3 sekunders pause mellem blokkene. Ikke længere. Pauserne er der for at trække vejret, ikke for at restituere. Hold rytmen konstant: catch, squat, kast, catch, squat, kast. Hvis du mister rytmen, mister du sekunder for hvert rep.

Typisk fejl: Gå for hurtigt i starten. Rep 1-30 føles overkommelige, og instinktet er at presse igennem. Men rep 60-100 er der det afgøres. Hvis du starter for hurtigt, ender du med ufrivillige pauser og tabte reps de sidste 40. Disciplineret pacing fra rep 1 giver en hurtigere total tid end en aggressiv start der kollapser.

Træningsregel: Træn wall balls som den sidste øvelse i dine sessioner. Aldrig frisk. Wall balls frisk er en anden øvelse end wall balls efter 7 stationer. Du har brug for at kende forskellen inden raceday.

Træn stationerne under træthed - ikke isoleret

Alt det ovenstående falder til jorden hvis du kun træner stationerne frisk. Akut styrketræning reducerer muskelmoment og øger perifer træthed hos løbere (de Carvalho E Silva et al., 2022). Og recovery mellem HYROX-stationer - 1 km løb á 4-6 minutter - er utilstrækkelig til fuld neuromuskulær restitution (Thomas et al., 2018). Du ankommer til hver station med progressivt mere udtrættede muskler. Det er en færdighed du skal træne.

Styrketræning forbedrer ikke bare din kapacitet på de individuelle stationer. Zanini et al. (2025) viste at løbere der kombinerede styrketræning med løb bevarede bedre løbeøkonomi efter 90 minutters løb og viste 35% forbedring i tid til udmattelse ved høj intensitet. Det er præcis det HYROX kræver: evnen til at løbe effektivt efter stationsarbejde. Vil du forstå hvorfor styrketræning for løbere er fundamentet, og ikke et supplement, så start der.

Compromised running er konceptet: løb direkte efter stationsarbejde. Det er den mest HYROX-specifikke træning du kan lave. Minimum én session ugentligt med 2-3 stationer efterfulgt af 1-2 km løb. Start med stationer du kender godt og byg op derfra.

12-ugers stationsprogression

Byg stationsspecifik udholdenhed op gradvist med compromised running

1-4 Uge

Lær stationerne under træthed

  • 1 session/uge med stationer under træthed
  • 2 stationer + 1 km let løb efter (compromised running)
  • Fokus: teknik under træthed, ikke hastighed eller volumen
5-8 Uge

Tilføj pacing og volumen

  • 1-2 sessioner/uge med stationer under træthed
  • 3 stationer + 1,5 km løb
  • Tilføj pacing-mål: mål-tid per station, hold det
9-12 Uge

Fuld simulation + taper

  • 4-stations simulation med 2 km løb
  • Alle 8 stationer bør være trænet under træthed 4-6 gange
  • Uge 11-12: Sænk volumen, behold teknik og intensitet (taper)
Restitutionstider
Excentrisk tungt (lunges, wall balls) 48-72 timer
Koncentrisk domineret (slæde, ski erg) 24-48 timer

Planlæg restitutionen strategisk. Excentrisk tungt arbejde som lunges og wall balls kræver 48-72 timers restitution (Gabbett & Oetter, 2025). Koncentrisk domineret arbejde som slæde push og ski erg restitueres hurtigere. Læg dine stationssessioner så de ikke kolliderer med dine hårde løbeture.

Over 3 måneder bør alle 8 stationer være trænet under træthed mindst 4-6 gange. De sidste 2-3 uger inden race: reducer stationsvolumen men behold teknik og intensitet. Princippet er det samme som en klassisk taper - de samme pacing- og durability-principper du kender fra halvmaraton-træning gælder her. Brug vores 12-ugers HYROX-træningsplan som udgangspunkt for at strukturere det hele, og læs om løbetræningen der bygger durability til HYROX for at forstå hvordan løbet og stationerne spiller sammen.

Tankerne om fueling og energi under HYROX? Læs vores guide til kulhydrater til løbere - principperne for løbsdag-fueling gælder i endnu højere grad for et HYROX-race. Og hvis du træner tungt stationsspecifikt: kreatin for løbere kan understøtte styrkeudholdenhed og recovery mellem tunge sessioner.

Din stationsstrategi fortjener mere end gætværk. I Perform programmerer en coach stationsspecifik træning ind i din ugentlige plan - med compromised running og strategisk recovery mellem tungt stationsarbejde og løbetræning. Så du ikke bare træner stationerne, men træner dem i den rigtige kontekst.

Ofte stillede spørgsmål om HYROX stationer

Hvilken HYROX-station tager længst tid?

Ski erg (1 km) og roning (1 km) er typisk de længste stationer tidsmæssigt. Slæde push er den hurtigste med et gennemsnit på 128 sekunder for rekreative atleter. De fleste taber mest tid på ergometrene og wall balls - ikke på de “tunge” stationer (Brandt et al., 2025).

Hvordan pacer man stationerne i HYROX?

Pacing handler om at beskytte løbet, ikke om at gennemføre stationerne hurtigst muligt. Sigt 5-10 sek/500m langsommere end friskt tempo på ergometrene. Opdel slæde push/pull i segmenter med mikro-pauser. Hold moderate spring ved burpee broad jumps (1,5-2m). Atleter med jævn pacing gennemfører 5-10% hurtigere end dem der starter aggressivt (Villarroel López & Juárez Santos-García, 2025).

Er slæden i HYROX sværere end i træningscentret?

Ja. Roxzone-tæppet giver markant højere friktion end de fleste træningsoverflader. Det er den mest gennemgående overraskelse for førstegangsatleter. Træn på varierende underlag og forvent at slæden føles betydeligt tungere end i dit fitnesscenter - planlæg din pacing derefter.

Hvordan undgår jeg at wall balls ødelægger min sidste kilometer?

Wall balls er stationen med de højeste fysiologiske belastningsværdier - ikke fordi øvelsen er hård, men fordi du er udtømt efter 7 stationer og 7 km løb (Brandt et al., 2025). Nøglen er rytme: 5 × 20 reps med 2-3 sekunders pause. Catch bolden og lad den guide dig ned i squat. Træn altid wall balls som den sidste øvelse, aldrig frisk.

Skal jeg springe så langt som muligt ved burpee broad jumps?

Nej. Konsistente moderate spring (1,5-2m) er mere effektive end aggressive spring (2,5m+) over 80 meter. Lange spring tømmer benene hurtigere og øger risikoen for at du ikke kan løbe ordentligt bagefter. Find en rytme med jævne spring og smooth overgange.

Hvad er vigtigst til HYROX - styrke eller udholdenhed?

Udholdenhed. Løb udgør 59% af den samlede HYROX-tid, og VO₂max er den stærkeste prædiktor for sluttid (ρ = -0,71). Maximal styrke korrelerer ikke med HYROX-præstation. Alle stationer opererer submaksimalt - det er lokal muskeludholdenhed, ikke 1RM-styrke, der afgør din stationstid (Brandt et al., 2025).

Skal jeg bruge hand-over-hand eller walking back teknik på slæde pull?

Det afhænger af din styrke. Hand-over-hand (stå og træk i tovet) er hurtigere for stærkere atleter der kan generere nok kraft fra overkrop og core. Walking back (gå baglæns med tovet) bruger benstyrke mere og kan være effektivt for atleter med stærkere ben end overkrop. Uanset teknik: træk med hele kroppen - hofteekstension og ryg, ikke kun armene.

Kan jeg træne HYROX-stationerne uden specialudstyr?

De fleste stationer kan simuleres med basisudstyr: slæder i de fleste fitnesscentre, roergometer og ski erg på de fleste crossfit-bokse, kettlebells for farmers carry, medicinbolde for wall balls. Det vigtigste er at træne stationerne under træthed - 2-3 stationer efter en løbetur er mere HYROX-specifikt end at perfektionere teknikken frisk.

Din stationsstrategi starter med en plan

Du kender nu teknikken, de typiske fejl og pacing-principperne for alle 8 stationer. Det næste skridt er at bygge det ind i din træning - ikke som isolerede stationer i fitnesscentret, men som compromised running-sessioner der simulerer den akkumulerede træthed.

Klar til at bygge en HYROX-strategi der er designet til dig? I Perform får du en plan der balancerer løb, styrke og stationstræning - med en coach der kender forskellen mellem “hårdt nok” og “for hårdt.” Kombinér med en VO₂max-test for at kende din aerobe baseline og sætte præcise pacing-mål for både løb og stationer.

Kilder

  • Brandt, J.C. et al. (2025). Acute physiological responses and performance determinants in Hyrox - a new running-focused high intensity functional fitness trend. Frontiers in Physiology. DOI: 10.3389/fphys.2025.1519240
  • Morin, J.B. et al. (2017). Very-Heavy Sled Training for Improving Horizontal-Force Output in Soccer Players. International Journal of Sports Physiology and Performance. DOI: 10.1123/ijspp.2016-0444
  • Ellestad, M. et al. (2024). The Quantification of Muscle Activation During the Loaded Carry Movement Pattern. DOI: 10.70252/NWUE9985
  • Riemann, B.L. et al. (2012). Biomechanical analysis of the anterior lunge during 4 external-load conditions. Journal of Athletic Training. DOI: 10.4085/1062-6050-47.4.16
  • de Carvalho E Silva, R. et al. (2022). Acute Neuromuscular, Physiological and Performance Responses After Strength Training in Runners: A Systematic Review and Meta-Analysis. Sports Medicine - Open. DOI: 10.1186/s40798-022-00497-w
  • Rios, F.J.O. et al. (2023). Bioenergetic Analysis and Fatigue Assessment During the Fran Workout in Experienced CrossFitters. International Journal of Sports Physiology and Performance. DOI: 10.1123/ijspp.2022-0411
  • Zanini, D. et al. (2025). Strength Training Improves Running Economy Durability and Fatigued High-Intensity Performance in Well-Trained Male Runners. Medicine & Science in Sports & Exercise. DOI: 10.1249/MSS.0000000000003685
  • Villarroel López, C. & Juárez Santos-García, D. (2025). High Intensity Functional Training in Hybrid Competitions: A Scoping Review of Performance Models and Physiological Adaptations. Journal of Functional Morphology and Kinesiology, 10(4), 365. DOI: 10.3390/jfmk10040365
  • Ratamess, N.A. et al. (2015). Comparison of the acute metabolic responses to traditional resistance, body-weight, and battling rope exercises. Journal of Strength and Conditioning Research, 29(1), 47-57. DOI: 10.1519/JSC.0000000000000584
  • Hindle, B.R. et al. (2019). The Biomechanics and Applications of Strongman Exercises: a Systematic Review. Sports Medicine - Open, 5(1), 49. DOI: 10.1186/s40798-019-0222-z
  • Thomas, K. et al. (2018). Neuromuscular Fatigue and Recovery after Heavy Resistance, Jump, and Sprint Training. Medicine & Science in Sports & Exercise, 50(12), 2526-2535. DOI: 10.1249/MSS.0000000000001733
  • Gabbett, T. & Oetter, E. (2025). From Tissue to System: What Constitutes an Appropriate Response to Loading? Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-024-02126-w

Bliv ringet op

Vi vil meget gerne høre mere om dig, så vi kan finde ud af, hvordan vi hjælper dig bedst. Udfyld formularen, så svarer vi og aftaler et tidspunkt der passer dig.

Hvis du har udfordringer med formularen, kan du skrive direkte til os på info@loberlab.dk
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.