Springerknæ

Knæsmerter relateret til løb er noget de fleste løbere har prøvet. En af de hyppigste årsager til dette er en patella tendinopati, hvilket på dansk kaldes et springerknæ. I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på, hvad et springerknæ er for noget, hvordan det bør behandles samt, om du bør løbe med et springerknæ.

Hvad er et springerknæ?

Et springerknæ er en overbelastningsskade af patellasenen, hvilket er en sene, som er beliggende på forsiden af knæet. Senen udspringer fra vores store muskelgruppe på forsiden af låret (m. Quadriceps) og løber nedover knæskallen for så at hæfte nede på vores skinnebensknogle Tibia. Ved et springerknæ kan der ses inflammation i patellasenen, men det er ikke nødvendigvis tilstede ved tilstanden.  

Hvad er symptomerne på et springerknæ?

Typisk vil symptomerne på et springerknæ være lokale smerter omkring patellasenen. Man vil typisk opleve smerter præcist på forsiden af knæet, og det vil ofte være smertefuldt at trykke på patellasenen. Ved et springerknæ er smerterne lokaliseret under knæskallen. Smerter vil ofte provokeres, når patellasenen belastes. Dette sker særligt ved trappegang, gang/løb ned ad bakke og hop. Ofte kan der også forekomme symptomer, hvis knæet er bøjet over længere tid.    

Hvordan opstår et springerknæ?

Som nævnt tidligere er et springerknæ en overbelastningsskade. Dette betyder, at patellasenen over længere tid er blevet belastet i et større omfang, end hvad senen har haft kapacitet til. Dette ulige forhold mellem patellasenens kapacitet og den ydre belastning senen er blevet påført kan skyldes, at belastningen på senen er blevet øget for voldsomt. Dette sker typisk i forbindelse med løb, hvis man har øget intensiteten eller har skaleret ens løb i kuperet terræn. Dette er eksempler på ændringer, som vil øge belastningen på patellasenen i stor grad. Derudover forekommer springerknæ ofte i tilfælde af, at man er påbegyndt aktivitet med gentagne hop og landinger, da dette også øger belastningen på patellasenen markant. 

Et springerknæ kan dog også forekomme uden, at der er sket en ændring i belastningen, man har påført patellasenen. Dette kan eksempelvis være tilfældet i en periode med faktorer som nedsat søvn, dårlig kost, øget stressniveau, mm. Sådanne faktorer kan nedsætte vævets kapacitet og dermed medføre, at ens vanlige belastning i den pågældende periode har været for voldsom. Med andre ord er det mere komplekst, end at et springerknæ altid skyldes en ændring i belastningen på patellasenen. 

Behandling af et springerknæ

Behandlingen af et springerknæ fokuserer på at opnå et passende forhold mellem belastningen på patellasenen og senens evne til at håndtere den. I begyndelsen af behandlingsforløbet handler det derfor i høj grad om at justere ens aktivitetsniveau for at mindske belastningen omkring senen, men på en måde, så man kan forblive så aktiv som muligt. Samtidig vil relevant styrketræning blive implementeret for at øge senens kapacitet. Gennem hele forløbet handler det om at tilpasse belastningen løbende, så senen udfordres på en hensigtsmæssig måde uden, at ens symptomer forværres for voldsomt. Belastningen på senen skal gradvist øges, samtidig med, at den får tilstrækkeligt med tid til at tilpasse sig og blive stærkere.

Det er aldrig hensigtsmæssigt at have en total pause fra aktivitet i ens genoptræningsforløb. En total pause vil resultere i et unødvendigt tab af patellasenens kapacitet, hvilket vil gøre det sværere at vende tilbage til det løb, man ønsker.

Må jeg løbe med et springerknæ?

Er målet med ens genoptræning, at man gerne vil hurtigst muligt tilbage til løb, så skal løb gerne indgå som en del af genoptræningen hurtigst muligt. Det er derfor relevant hurtigt at undersøge om vedkommende er klar til løb. Dette gøres ved at udsætte patellasenen for nogle belastninger, som er sammenlignelige med de belastninger patellasenen skal kunne tolere under løb og vurdere de efterfølgende symptomer.

Vurderes det, at patellasenen er klar til at tolerere den belastning, det er at løbe bør løb indgå i genoptræningen. Her er det relevant at kigge på faktorer som volumen, intensitet, løbestil, terræn, løbesko, mm for at afdække, hvordan løbet planlægges på den mest hensigtsmæssige måde.

Øvelser til et springerknæ

Styrketræning anbefales som en del af behandlingen til et springerknæ. Hvilken træning, der vil være relevant at udføre afhænger af, hvor man er i ens genoptræningsforløb. Man ved, at tung styrketræning af patellasenen har vist sig at have en positiv effekt på et springerknæ. Af den årsag ser man gerne, at tung styrketræning indgår i genoptræningen i et eller andet omfang. I nedenstående video gives et eksempel på en øvelse, som kan være relevant i et genoptræningsprogram for et springerknæ.

Slip af med din løbeskade

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har en skade, der begrænser dit løb. Vi gør dig fri af skaden og får dig ud i løbeskoene igen.

Kilder:

1) Scott, A et al. (2013). Sports and exercise-related tendinopathies: a review of selected topical issues by participants of the second International Scientific Tendinopathy Symposium (ISTS) Vancouver 2012. 

2) Mascaró, A et al (2018). Load management in tendinopathy: Clinical progression for Achilles and patellar tendinopathy

3) Rudavsky, A. & Cook, J (2014). Physiotherapy management of patellar tendinopathy (jumper’s knee). J Physiother 60(3): 122-129

4) Brukner, P. & Khan, K. Brukner and Khan’s clinical sports medicin. Volume 1: Injuries. (McGraw-Hill Education (Australia), 2016)

5) Lim, HY & Wong, SH. Effects of isometric, eccentric, or heavy slow resistance exercises on pain and function in individuals with patellar tendinopathy: A systematic review: Physio Research International, 2018.