Slip for skinnebensbetændelse

Løbeskader kommer altid, når vi mindst har brug for det. Det er irriterende, frustrerende og værst af alt udfordrer det dit løb. Vi giver her en håndfuld tips til at komme over det.

  • Asger Jensen | Fysioterapeut og Medejer hos Løberlab

LYNLÆSNING: Skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse er en overbelastningsskade (over-use), som kan opstå som en konsekvens af ændret aktivitets- og/eller træningsmønster. Den primære behandling af skinnebensbetændelse består i at belaste i et passende omfang. Det er ikke den optimale behandling at give skinnebenet fuldstændig ro. Ønsker man at komme hurtigst muligt tilbage til løb skal belastningen tilpasses ens nuværende tilstand og herefter øges gradvist. Her bør en rigtig plan for ens løb samt supplerende styrketræning være de primære elementer i behandlingen.

INDHOLD

1. Kort om skinnebensbetændelse

2. Hvad er skinnebensbetændelse?

3. Hvordan opstår skinnebensbetændelse

4. Løbestil og skinnebensbetændelse

5. Behandling af skinnebensbetændelse

Kort om skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse er en overbelastningsskade (over-use), som kan opstå som en konsekvens af ændret aktivitets- og/eller træningsmønster. Det kan enten være, at man har øget sin træningsmængde markant fra tidligere uger, eller at man har haft dårlig restitution i en længere periode. Helt basalt er vævsstrukturer omkring skinnebenet i en periode blevet belastet i et større omfang end, hvad der har været kapacitet til.

Skinnebensbetændelse er en udbredt tilstand blandt sportsaktive og er karakteriseret ved aktivitets relaterede smerter og irritation enten ned langs den midterste eller yderste del af skinnebenet. Dette indlæg vil omhandle skinnebensbetændelse på skinnebenets yderside. Det vil i nogle tilfælde være muligt at kunne “varme det op” og løbe uden smerter, men oftest vil smerterne komme tilbage efter endt aktivitet og vare ved i kortere eller længere tid afhængigt af skadens omfang. Området vil ligeledes være ømt ved tryk, og der kan forekomme mild hævelse. 

Hvad er skinnebensbetændelse?

Skinnebensbetændelser har mange forskellige navne og benævnelser (shin splints, tibial fasciitis, medial tibial stress syndrom m.fl.), og det er primært fordi, at man ikke er helt enig i patogenesen, dvs. hvordan tilstanden opstår eller udvikler sig. Her går diskussionen på hvilke muskler, sener og hinder, der er de primære vævsstrukturer, der er overbelastet. 

En af de mest anerkendte hypoteser for patogenesen er, at skinnebensbetændelse er en “traktion-induceret periostitis”, som grundlæggende betyder, at der opstår en irritationstilstand i knoglevævet/knoglehinden i underbensknoglen, fordi der er nogle strukturer, der trækker i det. Disse strukturer er bl.a. senetilhæftninger fra m. Flexor digitorum longum og m. Soleus, som vurderes til at være de primære involverede muskler ved skinnebensbetændelse. Disse muskler er i høj grad aktive under løb, fordi de har stor betydning for fod-i-sættet og bevægelsen fra inversion til eversion over ankelleddet. Derfor er det blandt andet også disse strukturer, vi skal se nærmere på under afsnittet om behandling.

Løbestil og skinnebensbetændelse

Vi har alle hver vores særegnede løbestil, og intet er mere rigtigt eller forkert end noget andet. Den måde vi hver især bevæger os på, er forskelligt, fordi vi er skabt forskelligt. Ingen er ens og derfor skal vi heller ikke løbe ens. Ved at kigge på den enkeltes løbestil kan vi blive klogere på, hvilke strukturer i benene, der er under størst belastning og dermed mest udsat for potentielle skader når man eksempelvis øger sin træningsmængde. Følgende punkter er risikofaktorer for udvikling af skinnebensbetændelse, da det medfører en større belastning på skinnebenets inderside:

1) Løbere med øget pronation

2) Løbere med lav skridtfrekvens på 164 skridt pr minut eller mindre.

Skinnebensbetændelse og behandling

Den primære behandling af skinnebensbetændelse består i første omgang i at nedjustere belastningen på skinnebenets inderside samt at give kroppen mulighed for at komme sig. Det gør man ved at skrue ned for løbemængden, og finde en tilpas belastning, så vi fortsat belaster skinnebenet, men uden at blive ved med at overbelaste. Herefter skal man gradvist belaste skinnebenet mere og mere både igennem ens løb samt den supplerende styrketræning. 

Passive behandlingsformer såsom indlægssåler, akupunktur og shockwave har vist sig kun at have en lav evidens for effekt og bør ikke være den primære behandling. Deslige er effekten af massage ikke tilstrækkeligt undersøgt til at give en vurdering af effekt.  Selvom der ikke er påvist videnskabelig evidens for diverse behandlingsformer, betyder det dog ikke, at der ikke er en effekt. Det er bare svært at gengive og dermed antage, at de fleste vil have en effekt af behandlingen.   

 Aktive behandlingsformer såsom styrke- og strækøvelser har til gengæld en moderat evidens for effekt og helst i kombination med et gradvist progredierende løbeprogram. Her vil man især arbejde med at træne de tidligere nævnte muskler, til bedre at kunne tolere den belastning de udsættes for under løb. Der er forskellige måder at træne på, og herunder kommer 3 eksempler på øvelser der er målrettet førnævnte muskler:

1) seated calf-raises, 15 gentagelser, 3 sæt

2) standing calf-raises w/flex toes, 15 gentagelser, 3 sæt 

3) ankle eversion, 15 gentagelser, 3 sæt

Slip af med din løbeskade

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har en skade, der begrænser dit løb. Vi gør dig kvit og fri af skaden og får ud i løbeskoene igen.

Kilder:

1) Reinking, M. F. et al. (2017) ‘Medial Tibial Stress Syndrome in Active Individuals: A Systematic Review and Meta-analysis of Risk Factors’, Sports Health, 9(3), pp. 252–261. 

2) Menédes et al. (2020) ‘Medial Tibial Stress Syndrome in Novice and Recreational Runners: A Systematic Review’

3) Luedke, et al. (2016) ‘Influence of Step Rate on Shin Injury and Anterior Knee Pain in High School Runners’

4) Callison, M. (2002) ‘Clinical study: Acupuncture & tibial stress syndrome (Shin splints)’, Journal of Chinese Medicine. 

; Rompe, J. D. et al. (2010) ‘Low-energy extracorporeal shock wave therapy as a treatment for medial tibial stress syndrome’, American Journal of Sports Medicine. 

5) Moen, M. H. et al. (2012) ‘The treatment of medial tibial stress syndrome in athletes; a randomized clinical trial’, Sports Medicine, Arthroscopy, Rehabilitation, Therapy and Technology. BioMed Central Ltd, 4(1), p. 12. 

Inspiration: https://www.sportsfysioterapi.dk/fagligt/fagligt-katalog/medial-tibial-stress-syndrome/medial-tibial-stress-syndrome-2019/