Fibersprængning
En fibersprængning er, som navnet indikerer, en “sprængning” eller overrivning af muskelfibre i en muskel og hører under det, vi vil kalde for en akut skade. I dag bruger man ofte betegnelsen “akut muskelskade” i stedet for “fibersprængning”, da det kan være svært at fastslå en fibersprængning uden at gøre brug af en relevant scanning. Uanset betegnelsen er behandlingen dog den samme.
I det følgende vil vi beskrive, hvad der kendetegner en fibersprængning, de typiske årsager til akutte muskelskader, samt hvordan man bedst behandler en fibersprængning.
-
Asger Jensen | Fysioterapeut og Medejer hos Løberlab
LYNLÆSNING: Fibersprængning
En fibersprængning er en akut muskelskade, som sker grundet en kortvarrig stor belastning på muskulaturen, der har været markant større end muskulaturens kapacitet. Denne kortvarige belastning vil medføre en overrivning af enkelte eller mange muskelfibre, hvilket vil medføre en række symptomer efterfølgende. Behandlingen af en fibersprængning inddeles i forskellige faser. Først handler det om at minimere hævelsen, hvorefter belastning af muskulaturen med gradvist progression er den optimale håndtering.
INDHOLD
- ?Hvad er symptomerne på fibersprængning
- ?Hvordan behandles en fibersprængning
Hvordan opstår en fibersprængning?
En fibersprængning i benene opstår ofte ved sportsaktiviteter med eksplosive bevægelser, såsom accelerationer, hop, retningsskift og spark. Årsagen til skadens opståen er, at den ydre kraft, der er påført musklen, overstiger musklens kapacitet. Kraften er så voldsom, at den medfører en overrivning af muskelfibre i den pågældende muskulatur. Prognosen for en fibersprængning varierer alt efter, hvor stor en overrivning der er sket. Prognosen er typisk 2-8 uger for en fibersprængning. Eksempler på typiske fibersprængninger omfatter lyskesmerter, smerter i baglåret og smerter i lægmuskulaturen. Indenfor løb ses de hyppigste fibersprængninger i læg- samt baglårsmuskulaturen.
Hvad er symptomerne på en fibersprængning?
Symptomerne på en fibersprængning er pludselige smerter i forbindelse med aktivitet. Herefter vil man ofte være nødsaget til at stoppe den pågældende aktivitet grundet voldsomme smerter. Det vil efterfølgende typisk være ømt at trykke på musklen i området, hvor der er sket en fibersprængning. Derudover vil det give smerter ved bevægelser, hvor man belaster den pågældende muskel. Der kan forekomme misfarvning i området, hvor der er sket en fibersprængning, hvor området kan være blåligt. Diagnosen kan stilles ved at udføre en ultralydsscanning.
Hvordan behandles en fibersprængning?
Når man skal behandle en fibersprængning, er det ideelt at starte behandlingen med det samme. Der er nogle retningslinjer, man bør følge, som primært sigter mod at håndtere hævelsen, opretholde ens funktionsniveau bedst muligt og eventuelt lindre smerterne. Her er retningslinjerne at elevere kropsdelen over hjertehøjde, komprimere området, hvor skaden er sket samt så vidt muligt at undgå påførelse af is samt indtagelse af anti-inflammatorisk medicin. Påførelse af is samt indtagelse af anti-inflamatorisk medicin er tidligere noget man har anbefalet til behandling af akutte skader, men det viser sig potentielt at kunne mindske helingsprocessen og derfor ser man helst, at man undgår dette (6).
Efter hævelsen er under kontrol og smerterne er mindsket, går man videre til næste fase af behandlingen, hvilket typisk sker indenfor et par dage. Denne fase involverer specifik træning af den beskadigede muskulatur. Til en start ønsker man at påføre belastning på den muskel, hvor der er sket en fibersprængning. Øvelsernes intensitet vil gradvist blive tilpasset i takt med, at muskulaturen heler og bliver stærkere. Det er vigtigt, at der sker den nødvendige progression i den igangsatte styrketræning, så musklen stimuleres i tilpas omfang og gradvist bygges op til at kunne håndtere den nødvendige belastning det er at løbe. Man vil gerne at løb indgår så tidligt som muligt i ens genoptræning. Det er blot vigtigt, at det implementeres på et rigtigt tidspunkt, så man ikke øger risikoen for en ny skade. Når muskulaturen er klar til at blive belastet igennem løb, vil en rigtig planlægning af ens løb samt fortsat styrketræning være den rigtige behandling for at komme tilbage og løbe, det man ønsker. Genoptræningsforløb er individuelle, og det er derfor afgørende at tilpasse øvelserne til ens nuværende niveau og gradvist gøre dem sværere i takt med, at man forbedrer sig.
Hvornår skal man begynde genoptræningen?
En tidlig opstart af genoptræningen er essentiel for at mindske perioden man er skadet. Det er også vigtigt at få hurtig afklaring om skadens omfang og karakter, så man kan håndtere det bedst muligt fra starten af. Hvis man ikke får denne afklaring i tide, kan det føre til uhensigtsmæssig adfærd, hvilket i værste fald kan forværre skaden og forlænge genoptræningsperioden.
Slip af med din løbeskade
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har en skade, der begrænser dit løb. Vi gør dig fri af skaden og får dig ud i løbeskoene igen.
Kilder:
2) Mueller-Wohlfahrt H-W, Haensel L, Mithoefer K, et al. (2013). Terminology and classification of muscle injuries in sport: the Munich consensus statement.
3) Järvinen TAH, Järvinen TLN, Kääriäinen M, et al. (2005). Muscle injuries: biology and treatment
4) Baoge, L., Van Den Steen, E., Rimbaut, S., Philips, N., Witvrouw, E., Almqvist, K, F., Vanderstraeten, G., Vanden Bossche, L, C. (2012). Treatment of Skeletal Muscle Injury: A Review.c
5) Singh DP, Barani Lonbani Z, Woodruff MA, et al. Effects of topical icing on inflammation, angiogenesis, revascularization, and myofiber regeneration in skeletal muscle following contusion injury. Front Physiol2017
6) Duchesne E, Dufresne SS, Dumont NA. Impact of inflammation and anti-inflammatory modalities on skeletal muscle healing: From fundamental research to the clinic. Phys Ther Sport2017
7) Hansrani V, Khanbhai M, Bhandari S, et al. The role of compression in the management of soft tissue ankle injuries: A systematic review. Eur J Orthop Surg Traumatol2015