Løbestilsanalyse er blevet populært. Du kan få lavet en i løbebutikken, hos fysioterapeuten eller på et løbecenter. Du bliver filmet, mens du løber på et løbebånd, og bagefter får du en gennemgang af hvad du gør "rigtigt" og "forkert".
Men her støder vi på et problem: Hvad er egentlig en "rigtig" løbestil? Og hvornår giver det mening at ændre noget?
I denne artikel gennemgår vi de biomekaniske fænomener du kan observere på en løbestilsanalyse - først set fra siden, derefter set bagfra. For hvert fænomen forklarer vi hvad forskningen siger om sammenhængen med skader, og hvornår det kan give mening at arbejde med ændringer.
Den vigtigste pointe får du med det samme: Løbestilsændringer flytter belastning mellem væv - de fjerner den ikke. At skifte fra hælisæt til forfodisæt aflaster knæet, men belaster achillessenen og fodfæstet mere. At øge kadencen reducerer belastning pr. skridt, men øger antallet af skridt. Der er ingen gratis frokoster i biomekanik.
Hvad er løbestilsanalyse?
En løbestilsanalyse er en visuel vurdering af hvordan du bevæger dig, når du løber. Typisk filmes du fra siden og bagfra, mens du løber på et løbebånd i dit normale tempo. Videooptagelsen analyseres derefter i slowmotion for at vurdere forskellige aspekter af din bevægelse.
De fleste analyser fokuserer på fodisæt (lander du på hælen, midtfoden eller forfoden?), skridtlængde (overstrider du?), kadence (hvor mange skridt pr. minut?), hofteposition (falder din hofte, når du står på ét ben?), knæbevægelse (bevæger knæet sig indad ved landing?) og pronation (hvordan ruller foden indad under støttefasen?).
Alt dette lyder teknisk og præcist. Men virkeligheden er mere nuanceret. Vi har ikke én "optimal" løbestil der passer til alle. Den løbestil du har udviklet over tusindvis af kilometer er i høj grad en tilpasning til din krop, din styrke og dine anatomiske forudsætninger.
Hvornår giver løbestilsændringer mening?
Løbestilsændringer kan være relevante hvis du har en aktiv overbelastningsskade, hvor midlertidig aflastning af det irriterede væv kan hjælpe genoptræningen. Fx kan øget kadence reducere belastningen på achillessenen ved achillestendinopati. De kan også være relevante hvis du har et gentagent skadesmønster, hvor den samme skade vender tilbage igen og igen trods god progression og styrketræning.
Løbestilsændringer er sjældent nødvendige hvis du er skadefri - hvis det ikke er i stykker, skal det ikke repareres. De er heller ikke relevante for akutte skader uden forbindelse til løbestil (en forstuvet ankel skal hele, ikke korrigeres væk med kadenceændringer), eller hvis du har fået at vide at din løbestil "ser forkert ud" uden at have symptomer. Visuel vurdering korrelerer dårligt med skadesrisiko.
Fodisæt ved løb: Hæl, midtfod eller forfod?
Når du bliver filmet fra siden, fokuserer analysen typisk på hvordan og hvor din fod lander i forhold til din krop. Fodisæt beskriver hvilken del af foden der rammer jorden først.
De fleste motionsløbere (ca. 75-90%) er hælisættere - de lander på hælen og ruller frem over foden. Forfodisættere lander på forfoden og sænker derefter hælen. Midtfodisættere lander relativt fladt.
Hvad siger forskningen?
Et systematisk review fra 2020 viser, at hælisæt giver højere belastning på knæ og patellofemoralleddet, mens forfodisæt giver højere belastning på ankel, achillessene og plantarfascie. Fodisæt omfordeler altså belastning - det reducerer den ikke.
Et biomekansk studie fra 2018 viste, at forfodisæt øger spændingen i plantarfascien med 18-109% og reducerer fodbuen med ca. 9%. Forfodløbere kan altså være mere sårbare over for plantar fasciopati.
En metaanalyse fra 2015 bekræfter, at hælisæt er associeret med højere vertikal loading rate (hvor hurtigt kraften stiger ved landing). Men en høj loading rate er ikke i sig selv dokumenteret som risikofaktor for skader.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du er skadefri hælisætter, er der ingen god evidens for at du bør skifte til forfodisæt. Omvendt gælder det samme: Skadefri forfodisættere behøver ikke skifte til hælisæt.
Hvis du har en knæskade (fx løberknæ eller patellofemoral smerte), kan midlertidigt forfodisæt aflaste knæet under genoptræningen. Men husk: Det belaster achillessenen og fodfæstet mere.
Hvis du har achillestendinopati eller plantarfasciitis, kan det omvendt være en fordel at eksperimentere med mere hælisæt midlertidigt.
Overstriding og kadence: Sådan optimerer du skridtlængden
Overstriding betyder at foden lander for langt foran din krop - specifikt foran dit massemidtpunkt. Når du overstrider, lander du med et mere udstrakt knæ, og kraften fra landing virker som en bremsende kraft.
Overstriding er ofte koblet til hælisæt, men de to ting er ikke det samme. Du kan godt lande på hælen uden at overstride, og du kan godt lande på forfoden mens du overstrider.
Hvad siger forskningen?
Overstriding er associeret med højere bremsekræfter og vertikal loading rate. Et systematisk review fra 2022 viste, at øget kadence (som naturligt reducerer overstriding) reducerer vertikal loading rate med en effektstørrelse på -0.57. Det er en moderat reduktion.
Samme review fandt, at to studier viste reduceret skadesforekomst over 1 år hos løbere der trænede øget kadence. Det er lovende, men evidensen er stadig begrænset.
Kadence: Hvor mange skridt pr. minut?
Kadence - også kaldet step rate eller skridtfrekvens - er antallet af skridt du tager pr. minut. De fleste motionsløbere har en kadence mellem 150-180 spm (skridt pr. minut).
Du har måske hørt "reglen" om 180 spm som den optimale kadence. Det stammer fra en observation af eliteløbere ved OL 1984. Men eliteløbere løber hurtigere end motionsløbere, og kadence stiger naturligt med hastighed. 180 spm er ikke et magisk tal.
Et systematisk review og metaanalyse fra 2022 viste, at øget kadence (typisk 5-10% over baseline) reducerer skridtlængde, vertikal loading rate, peak knæfleksion ved landing, peak hofteadduktion og knæekstensormoment. Et RCT fra 2024 viste, at både kadencefokuseret og impact-fokuseret gait retraining reducerede løberelateret smerte efter 6 måneder hos løbere med patellofemoral smerte.
Hvad betyder det for dig?
Øget kadence er den bedst dokumenterede løbestilsændring. Hvis du har symptomer der forværres ved landing (særligt knæ- og hofteproblemer), kan 5-10% øget kadence være et godt værktøj.
Praktisk gør du det ved at finde din nuværende kadence (mange løbeure måler det), og derefter løbe med en metronom eller musik i det nye tempo. Start med korte intervaller og byg gradvist op.
Hvis du overstrider markant og har symptomer der forværres ved landing (fx forfodsmerter eller tibialis-stress), kan det være relevant at arbejde med reduceret overstriding gennem øget kadence eller fokus på at "lande under hoften". Men husk: En vis grad af fodisæt foran massemidtpunktet er helt normalt. Det er ekstrem overstriding der potentielt er problematisk.
Hip drop, vertikal oscillation og cross-over gait
Når du filmes bagfra, fokuserer analysen på hofte- og bækkenposition samt benets bevægelse i frontalplanet.
Kontralateral hip drop (Trendelenburg)
Kontralateral hip drop - også kaldet Trendelenburg-tegn - beskriver når den modsatte hofte falder ned under standfasen. Hvis du står på højre ben og venstre hofte falder, har du et "højresidigt hip drop".
Hip drop skyldes primært utilstrækkelig styrke eller aktivering af gluteus medius - musklen der stabiliserer bækkenet, når du står på ét ben.
Et systematisk review fra 2016 fandt moderat evidens for at øget peak hofteadduktion (som ofte hænger sammen med hip drop) er en risikofaktor for patellofemoral smerte hos kvinder. Et studie fra 2019 viste, at 2D videoanalyse kan identificere forskelle i kinetik mellem skadede og ikke-skadede løbere. Skadede løbere havde større kontralateralt bækkenfald og femoral adduktion ved midtstand.
Udpræget hip drop er et af de fænomener hvor styrketræning ofte er mere effektivt end bevidst stilændring. Gluteus medius styrketræning kan forbedre bækkenkontrollen uden at du aktivt skal tænke over det under løb. Hvis du har hofteproblemer eller IT-båndssyndrom og tydeligt hip drop, er hofteabduktorstyrke et oplagt fokusområde.
Vertikal oscillation
Vertikal oscillation beskriver hvor meget din krop bevæger sig op og ned under løb. Høj vertikal oscillation betyder at du "hopper" meget - energi bruges på at løfte kroppen i stedet for at drive fremad. De fleste løbeure og -apps kan måle vertikal oscillation. Typiske værdier ligger mellem 6-13 cm for motionsløbere.
Høj vertikal oscillation er ikke i sig selv dokumenteret som risikofaktor for skader. Men det er associeret med højere energiforbrug - du arbejder hårdere for samme hastighed. Øget kadence reducerer typisk vertikal oscillation, da kortere skridt giver mindre tid i luften.
Hvis du har meget høj vertikal oscillation (>12-13 cm) og vil forbedre løbeøkonomi, kan øget kadence hjælpe. Men det er primært et effektivitetsspørgsmål, ikke et skadesspørgsmål.
Cross-over gait
Cross-over gait beskriver når fødderne lander tæt på eller krydser midterlinjen. Forestil dig en streg på løbebåndet: Lander dine fødder på hver sin side af stregen, eller krydser de over?
En smal spurvidde (fødderne lander tæt på hinanden) øger hofteadduktionen og kan belaste IT-båndet mere. Begrænset direkte evidens findes specifikt for cross-over gait, men øget hofteadduktion (som er resultatet af cross-over) er associeret med IT-båndsproblemer og patellofemoral smerte.
Hvis du har IT-båndssyndrom og tydeligt cross-over gait, kan det være relevant at eksperimentere med bredere fodplacering. Men igen: Styrketræning af hofteabduktorerne adresserer ofte den underliggende årsag mere effektivt.
Pronation og supination ved løb
Pronation er fodens naturlige indadrotation under støttefasen. Det er en vigtig del af stødabsorptionen og energioplagringen. Pronation er normalt og nødvendigt.
Problemet er, at "overpronation" er blevet et skræmmeord i løbeverdenen. Du har måske fået at vide, at du overpronerer og derfor har brug for stabilsko eller indlæg.
Supination (også kaldet underpronation) er det modsatte - foden ruller for lidt indad og bliver på ydersiden. Supination er langt sjældnere end overpronation (ca. 2-5% af løbere) og er ofte forbundet med høj svang og stive fødder.
Hvad siger forskningen?
Store prospektive studier har ikke fundet klar sammenhæng mellem pronationsgrad og skadesrisiko. Et studie med over 900 noviceløbere fandt ingen forskel i skadesforekomst mellem pronerende og neutrale løbere - uanset om de løb i neutrale sko eller bevægelseskontrollerende sko.
Pronation er i høj grad individuel og afhænger af din anatomi, styrke og bevægelighed. Der er ikke én "korrekt" pronationsgrad.
Hvad betyder det for dig?
Du behøver sandsynligvis ikke bekymre dig om pronation eller supination, medmindre du har symptomer. Hvis du er skadefri, er din fodstilling sandsynligvis passende for din krop.
Hvis du har mediale skinnebensmerter eller problemer på indersiden af foden/anklen og udtalt pronation, kan midlertidig støtte (sko eller indlæg) være relevant under genoptræning. Ved supination og smerter på ydersiden af fod/ankel kan sko med god dæmpning og fleksibilitet hjælpe. Men skoændringer er sjældent en permanent løsning - styrketræning af fod og hofte adresserer ofte den underliggende årsag.
Garmin løbedynamik: GCT, vertical ratio og andre metrics
Hvis du løber med et Garmin-ur eller lignende løbeur, har du sandsynligvis set en masse tal efter hver løbetur: GCT, vertical ratio, stride length, GCT balance. Men hvad betyder de egentlig? Og hvad kan du bruge dem til?
Disse metrics kaldes samlet Running Dynamics og måles via accelerometre i uret eller en brystsensor. De giver et billede af din løbeeffektivitet - men de er ikke mål i sig selv.
Ground contact time (GCT) er den tid din fod er i kontakt med jorden pr. skridt. Jo kortere GCT, jo mere tid bruger du i luften - og jo hurtigere løber du typisk. GCT falder naturligt når hastigheden stiger, så sammenlign kun din GCT ved samme tempo over tid. Kortere GCT er associeret med bedre løbeøkonomi, men det er primært et resultat af god løbeform - ikke noget du bør forsøge at ændre direkte. Træning af eksplosiv styrke og sprinttræning reducerer typisk GCT over tid.
GCT balance viser forskellen i kontakttid mellem højre og venstre fod. De fleste løbere har en lille asymmetri på 1-3%. Asymmetri over 3-4% kan indikere styrkeforskelle, gamle skader eller bevægelsesmønstre der fortjener opmærksomhed. GCT balance varierer med terræn - bakker og sving giver naturlig asymmetri. Vurder derfor kun balancen på fladt underlag ved konstant tempo.
Vertical ratio er forholdet mellem vertikal oscillation og skridtlængde. En lav vertical ratio indikerer at energien primært bruges på fremadrettet bevægelse, ikke vertikal "bounce". Det er et mål for løbeeffektivitet.
Skridtlængde hænger sammen med kadence via formlen: Hastighed = Kadence × Skridtlængde. Øger du kadencen, falder skridtlængden automatisk (ved samme hastighed). Der er ikke én optimal skridtlængde - det afhænger af din hastighed, benlængde og styrke, og din krop finder det ofte selv.
Hvordan bruger mantallene?
Brug metrics som trends over tid, ikke enkeltstående værdier. Sammenlign ved samme tempo og forhold. Se efter store afvigelser fra dit normale (kan indikere træthed eller begyndende skade). Brug GCT balance til at opdage asymmetri efter skade.
Undgå at jagte specifikke tal fra eliteløbere, ændre løbestil primært for at forbedre metrics, sammenligne dine tal med andres (fysiologi er individuel), eller overfortolke dag-til-dag variation.
Tallene er interessante data, men de er ikke mål i sig selv. En skadefri løber med "dårlige" metrics er bedre stillet end en skadet løber med "perfekte" tal.
Løbeøkonomi: Hvad forbedrer din effektivitet?
Løbeøkonomi beskriver hvor effektivt din krop bruger ilt ved en given hastighed. To løbere med samme kondital kan have vidt forskellig økonomi - og den med bedst økonomi løber hurtigere.
Løbeøkonomi er ikke én måling, men summen af mange faktorer: kardiovaskulær effektivitet, muskelstyrke, sene-elasticitet, teknik og neurologisk koordination.
Hvad forbedrer løbeøkonomi?
Forskningen peger på tre hovedfaktorer: Volumen (mange kilometer over lang tid gør dig mere økonomisk), styrketræning (særligt tung styrketræning forbedrer løbeøkonomi), og eksplosiv træning (sprints og plyometri forbedrer kraftudvikling).
Løbestilsændringer kan påvirke løbeøkonomi, men effekten er typisk mindre end de tre faktorer ovenfor. Et systematisk review fra 2024 af Van Hooren et al. analyserede 51 studier og fandt, at løbebiomekanik kun forklarer 4-12% af variationen i løbeøkonomi mellem individer. Kadence havde en lille men signifikant sammenhæng (r = -0.20), mens kontakttid nærmest ingen sammenhæng havde (r = -0.02).
Den vigtigste pointe
Løbestilsændringer omfordeler belastning mellem væv - de eliminerer den ikke. Et systematisk review fra 2020 opsummerer det klart: Hælisæt giver højere belastning på knæ. Forfodisæt giver højere belastning på ankel og fodfæste. Du vælger ikke mellem "belastning" og "ingen belastning" - du vælger hvilke strukturer der bærer mest.
Hvad betyder det i praksis?
- Løbestilsændringer er et værktøj, ikke en løsning. De kan hjælpe med midlertidig aflastning under genoptræning. Men de bygger ikke kapacitet.
- Kapacitetsopbygning er næsten altid vigtigere. Styrketræning, gradvis progression og passende restitution gør vævet stærkere. En stærk achillessene kan tolerere forfodisæt. Et stærkt knæ kan tolerere hælisæt.
- Din krop har allerede optimeret. Den løbestil du har udviklet over tid er i høj grad en tilpasning til din krops forudsætninger. Ændringer bør være målrettede og midlertidige, ikke permanente forsøg på at kopiere en "ideel" stil.
Hvornår virker gait retraining? Hvad siger forskningen?
Gait retraining - systematisk træning af ny løbestil - kan være effektivt. Men det kræver den rette kontekst.
Evidensen er bedst for øget kadence (5-10%) ved knærelaterede problemer, midlertidig fodisætsændring for at aflaste specifikt væv, og real-time feedback under træning (metronom, spejl, verbal feedback).
Et systematisk review fra 2015 viste, at real-time feedback er effektivt til at modificere ground reaction forces og kinematik hos både raske løbere og løbere med patellofemoral smerte.
Evidensen er svagere for forebyggelse af skader hos skadefri løbere, permanente stilændringer baseret på visuel vurdering, og ændringer af pronation eller fodtype.
Praktiske principper for gait retraining
Hav et klart mål - hvilken struktur vil du aflaste, og hvorfor? Lav én ændring ad gangen, da flere samtidige ændringer er svære at implementere. Brug ekstern feedback - metronom, spejl eller verbal cue hjælper mere end intern opmærksomhed. Start med korte intervaller på 2-3 min med ny stil, derefter normal stil, og byg gradvist op. Forvent 4-8 uger, da motorisk indlæring tager tid.
Psykologiske faktorer: Pas på overanalyse
En ofte overset konsekvens af løbestilsanalyse er den psykologiske effekt. Når du får at vide, at du "lander forkert", "har for meget pronation" eller "overstrider", skaber det et billede af en krop der er fejlbehæftet og skrøbelig. Det kan føre til hypervigilans (du overvåger konstant din løbestil i stedet for at nyde løbeturen), fear-avoidance (du undgår at løbe af frygt for at "gøre det forkert"), og nedsat self-efficacy (du føler dig afhængig af eksperter til at "fikse" din stil).
Sandheden er, at din krop er bemærkelsesværdigt robust. Den har løbet i årtusinder før løbestilsanalyser blev opfundet. De fleste løbeskader er overbelastningsskader - de handler om at gøre for meget for hurtigt, ikke om at løbe "forkert".
Genoptræningspyramiden: Løbestil i kontekst
Hvor passer løbestilsændringer i det store billede? Vi bruger genoptræningspyramiden til at prioritere:
Niveau 1: Passende løbetræning (højeste prioritet) - Find en løbemængde og -intensitet din krop kan tolerere. Det er fundamentet.
Niveau 2: Optimeret restitution - Søvn, ernæring og stresshåndtering. Kroppen skal have ressourcer til at tilpasse sig.
Niveau 3: Styrketræning - Byg kapacitet i det relevante væv. Stærkere muskler, sener og knogler.
Niveau 4: Løbestil - Kan flytte belastning midlertidigt. Et værktøj, ikke en løsning.
Niveau 5-6: Sko, indlæg, recovery-gadgets - Kan føles godt, men bygger ikke kapacitet.
Løbestilsændringer ligger på niveau 4 - efter træning, restitution og styrke. Det betyder ikke, at de er ligegyldige. Det betyder, at de sjældent bør være første prioritet.
Hvornår skal du søge hjælp?
Overvej professionel hjælp hvis du har vedvarende smerte der ikke bedres efter 2-4 ugers belastningsjustering, hvis du har den samme skade der vender tilbage igen og igen, eller hvis du er usikker på om løbestilsændringer er relevante for din situation.
Hos LøberLab tilbyder vi løbestilsanalyse som del af en samlet vurdering - ikke som isoleret service. Vi vurderer din løbestil i kontekst af din skadeshistorik, træning, styrke og mål. Og vi prioriterer altid kapacitetsopbygning over stilændringer.
Ofte stillede spørgsmål om løbestil
Hvad koster en løbestilsanalyse?
Prisen varierer afhængig af udbyder og omfang. En grundlæggende analyse i en løbebutik er ofte gratis, mens en detaljeret analyse hos en fysioterapeut eller løbecenter typisk koster 500-1500 kr. Hos LøberLab er løbestilsanalyse integreret i vores vurderingsforløb, ikke en separat ydelse.
Er 180 skridt pr. minut den optimale kadence?
Nej. 180 spm stammer fra observationer af eliteløbere, der løber hurtigere end motionsløbere. Din optimale kadence afhænger af din hastighed, benlængde og løbestil. De fleste motionsløbere ligger mellem 160-180 spm. Hvis du vil eksperimentere med øget kadence, start med 5-10% over din nuværende.
Bør jeg skifte til forfodisæt?
Sandsynligvis ikke. Forfodisæt reducerer belastningen på knæet, men øger belastningen på achillessenen og fodfæstet. Hvis du er skadefri, er der ingen evidens for at forfodisæt er bedre end hælisæt. Hvis du har knæproblemer, kan midlertidigt forfodisæt være relevant under genoptræning.
Hvad er overpronation, og er det farligt?
Overpronation beskriver overdreven indadrotation af foden, mens supination (underpronation) er det modsatte - foden ruller for lidt indad. Store studier har ikke fundet klar sammenhæng mellem pronation og skadesrisiko. Pronation er en normal del af løbemekanikken. Du behøver ikke bekymre dig om det, medmindre du har symptomer.
Hvad er en god ground contact time (GCT)?
GCT varierer med hastighed, så der er ikke ét "godt" tal. Ved moderate tempi ligger de fleste motionsløbere på 220-280 ms. Eliteløbere har typisk 160-200 ms. Det vigtigste er at følge din egen trend over tid ved samme tempo - ikke at sammenligne med andres tal.
Hvad betyder vertical ratio på mit Garmin?
Vertical ratio viser hvor meget du "hopper" i forhold til din skridtlængde. Lavere tal (6-8%) indikerer at mere energi går til fremadrettet bevægelse. Højere tal kan betyde at du bruger unødvendig energi på vertikal oscillation. Men fokuser på trends, ikke enkeltstående værdier.
Hvad er forskellen på løbeøkonomi og kondital?
Dit kondital (VO2max) er din motors størrelse - hvor meget ilt du maksimalt kan optage. Løbeøkonomi er brændstofeffektiviteten - hvor langt du kan løbe på den ilt. To løbere med samme kondital kan have vidt forskellig økonomi. Løbeøkonomi forbedres primært gennem mange kilometer, styrketræning og eksplosiv træning.
Hvor lang tid tager det at ændre løbestil?
Motorisk indlæring tager typisk 4-8 uger med regelmæssig træning. Start med korte intervaller (2-5 min) med den nye stil, og byg gradvist op. Brug ekstern feedback som metronom eller spejl. Og vær forberedt på at det føles unaturligt i starten - det er normalt.
Kilder
- Xu H, et al. (2020). Effects of foot strike patterns on running biomechanics: A systematic review and meta-analysis. Sports Health. DOI: 10.1177/1941738120934715
- Almeida MO, et al. (2015). Biomechanical differences of foot strike patterns during running: A systematic review with meta-analysis. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. DOI: 10.2519/jospt.2015.6019
- Chen TL, et al. (2018). Effects of different foot strike patterns on the plantar fascia strain and strain rate during running. Journal of Biomechanics. DOI: 10.1016/j.jbiomech.2018.12.007
- Doyle E, et al. (2022). Effects of running cadence retraining on running biomechanics and running-related injury: A systematic review and meta-analysis. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. DOI: 10.2519/jospt.2022.10585
- Anderson LM, et al. (2022). What are the biomechanical effects of altering step rate during running? A systematic review and meta-analysis. Sports Medicine - Open. DOI: 10.1186/s40798-022-00504-0
- Agresta C, Brown A. (2015). Gait retraining for injured and healthy runners using augmented feedback: A systematic literature review. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. DOI: 10.2519/jospt.2015.5823
- Neal BS, et al. (2016). Runners with patellofemoral pain have altered biomechanics which targeted interventions can modify: A systematic review and meta-analysis. Gait & Posture. DOI: 10.1016/j.gaitpost.2015.11.018
- Dingenen B, et al. (2019). Can two-dimensional video analysis during single-leg squat and landing predict limb kinematics during running? Physical Therapy in Sport. DOI: 10.1016/j.ptsp.2019.05.008
- de Souza Júnior JR, et al. (2024). Effects of two gait retraining programs on pain, function, and lower limb kinematics in runners with patellofemoral pain: A randomized controlled trial. PLOS ONE. DOI: 10.1371/journal.pone.0295645
- Huang Y, et al. (2019). The effects of foot strike pattern and step rate on lower limb joint kinetics during running. Journal of Biomechanics. DOI: 10.1016/j.jbiomech.2019.01.058
- Yong JR, et al. (2018). Acute changes in running kinematics from different foot strike manipulation instructions in healthy runners. Journal of Biomechanics. DOI: 10.1016/j.jbiomech.2018.05.017
- Van Hooren B, et al. (2024). The Relationship Between Running Biomechanics and Running Economy: A Systematic Review and Meta-Analysis of Observational Studies. Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-024-01997-3
