Hvad er en løbestilsanalyse?
En løbestilsanalyse er et redskab, der bruges til at undersøge løberens biomekaniske måde at løbe på. En løbestilsanalyse kan både foregå indendørs på et løbebånd eller udendørs. Hos LøberLab udfører vi vores løbestilsanalyser udendørs, da man ofte ikke løber på samme måde udendørs som på et løbebånd (1). Derfor synes vi, at det giver mest mening at filme løberen i vedkommendes vante omgivelser.
Ved en løbestilsanalyse ønskes man at se løbet fra forskellige vinkler, så forskellige aspekter af løbet kan analyseres. Løberen skal gerne løbe ved forskellige hastigheder, så både løb ved roligt og hurtigt tempo kan vurderes. Derudover kan det i nogle tilfælde være en fordel at analysere løbet på et tidspunkt, hvor løberen er træt.
Hvorfor er en løbestilsanalyse relevant?
En løbestilsanalyse kan være relevant i et præstationsfremmende perspektiv, men også i behandlingen af en løbeskade. Præstationsmæssigt kan analysen bidrage til forbedringsmuligheder rent løbeteknisk, hvor man kan arbejde på at få en mindre belastende løbestil, hvor man dermed skal bruge mindre energi på at komme fremad. I et genoptræningsforløb kan løbestilsanalysen belyse, hvilke områder i benene, man påfører en stor belastning under løb. Dette kan være en medvirkende årsag til smerternes opståen, men løbestilen kan også være et fokuspunkt i ens genoptræning. Her kan man arbejde på, hvordan man rent løbeteknisk kan reducere belastning i det symptomgivende område og dermed potentielt komme af sted på nogle længere løbeture før symptomerne opstår.
Hvad kigger man efter ved en løbestilsanalyse?
Der er mange relevante elementer man kan kigge på under løb. Vi vil i dette afsnit forsøge at gennemgå de mest relevante.
Kadence
Kadence er antal skridt man tager pr. minut. Man ved, at jo flere skridt man tager pr. minut, jo lavere vil belastningen være på hoften, knæ, skinneben, akillessene samt svangsene. Af den årsag kan en højere kadence være et fokuspunkt i genoptræningen af eksempelvis en akillessenebetændelse, da det vil reducere belastning på senen under løb.
Overstriding
Relateret til kadence har vi et begreb, vi kalder “overstriding”. Overstriding sker, hvis man under løb lander langt fremme i forhold til ens massemidtpunkt. Ved nedenstående billeder ser vi et eksempel på overstriding samt en optimal landing, hvor løberen lander under vedkommendes massemidtpunkt. Ved overstriding øges belastningen på knæet og landingen er med til at “bremse” løberen, så der dermed skal bruges mere energi på at løbe.
Overstriding:
Optimal landing under ens massemidtpunkt:
Fodlanding
Der er ikke en rigtig eller forkert måde at lande på foden, når vi snakker løbeskader. Vi ved, at man kan ændre på belastningen alt efter, hvordan man lander på foden, men der er ikke en bestemt form for fodlanding, som kan reducere risikoen for skader. Jo længere fremme på foden man lander (forfoden), vil medføre øget belastning omkring ankel, akillessene og svangsene og en reduceret belastning omkring knæ og hofte. Jo længere tilbage på foden man lander (hælen), vil medføre øget belastning omkring knæ og hofte samt en reducering i belastningen omkring ankel og akillessene.
I et præstationsmæssigt perspektiv er der ikke nogen fordel ved eksempelvis forfodsløb frem for at lande på hælen. Når det er sagt, vil det ofte ske, at man lander længere fremme på foden, hvis man lander under ens massemidtpunkt. Derfor ser vi for det meste at løbere, som er gode til at undgå overstriding lander længere fremme på foden.
Pronation
Pronation har fået meget opmærksomhed de seneste år inden for løbeverdenen. Vi ved, at størstedelen af alle løbere pronerer under løb. Vi ved også, at pronation ikke behøver at betyde ret meget for valg af løbesko, når det kommer til at undgå skader (3). Pronation kan medføre en større belastning omkring knæ og indersiden af skinneben. Ved smerter i disse områder, hvor der ses stor grad af pronation, kan en intervention mod at mindske pronationen under løb derfor potentielt give mening.
Pronation:
Vertikal oscillation
Vertikal oscillation er blot et flot ord for, hvor højt man hopper under løb. Under løb ser man helst, at man ikke hopper ret høj. Man skal helst bruge sin energi på at komme fremad og ikke op ad under løb. Ses der en tendens til en hoppende løbestil, kan man prøve at arbejde med det eksempelvis gennem at øge ens kadence. Ofte hænger en stor grad af vertikal oscillation sammen med en lav kadence.
Hvad har vi lært omkring løbestil?
En løbestilsanalyse er altså et redskab som både giver mening at gøre brug af i et præstationsfremmende og genoptræningsmæssigt perspektiv. Der er nogle faktorer som, hvor højt du hopper og ens kadence, der gerne skal se ud på en bestemt måde, for at man løber mest energiøkonomisk. Når det kommer til løbeskader, er der ikke en bestemt måde man bare SKAL løbe på. Man kan dog bruge løbestilen som et aktivt redskab i ens genoptræning til at reducere belastningen omkring det smertefulde område og dermed forhåbentlig på den måde kunne løbe nogle længere ture.
