Du har måske fået at vide at du overpronerer og har brug for stabilsko. Eller at dine knæ har brug for mere dæmpning. Eller at carbonpladesko gør alle hurtigere. Skomarkedet lever af at sælge løsninger på problemer du ikke har - og det er svært at sortere i støjen når skobutikken, fysioterapeuten og løbekammeraten alle siger noget forskelligt.
Denne guide giver dig det ærlige, evidensbaserede billede: hvad sko faktisk kan, hvad de ikke kan, og hvad der reelt betyder noget for dit skovalg. Vi sælger ikke sko. Vi giver dig viden til at træffe et informeret valg.
Kan løbesko forebygge skader? Hvad forskningen faktisk siger
Det korte svar: nej. Ikke nogen bestemt type, i hvert fald.
Det mest omfattende Cochrane-review om løbesko og skader - med 11.240 deltagere fordelt på 12 randomiserede studier - finder ingen overbevisende evidens for at nogen skotype forebygger løbeskader bedre end en anden (Relph et al., 2022). Neutral vs. stabilsko. Blød vs. hård mellemsål. Skovalg baseret på fodtype. Intet af det gør en målbar forskel.
Det er overraskende, givet hvor meget energi og penge der bruges på at finde den “rigtige” sko. Men det er det mest robuste fund i skovidenskaben - og det har konsekvenser for hvordan du bør tænke om dit skovalg.
Sko kan flytte belastning. Højere drop aflaster akillessenen. Mere dæmpning ændrer hvordan foden møder underlaget. Men sko kan ikke øge din kapacitet - din krops evne til at tåle belastning. Det kan kun træning. Tænk på sko som et supplement: relevant, men ikke fundamentet. Fundamentet er konsistent løbetræning, tilstrækkelig restitution og styrketræning. Dine sko hører hjemme langt oppe i prioriteringspyramiden - ikke i bunden.
Og hvad med indlægssåler til løb? Samme logik. De kan flytte belastning midlertidigt, men de bygger ikke kapacitet.
Vælg løbesko efter komfort - ikke efter teknologi
Hvis ingen skotype er bedre end en anden, hvad skal man så vælge efter? Komfort.
Det lyder banalt, men det er faktisk det mest evidensbaserede råd i hele skoguiden. Biomekanik-forskeren Benno Nigg foreslog i 2015 et paradigmeskift: væk fra pronationskontrol og teknologisk matchning, hen mod hvad han kaldte comfort-paradigmet. Idéen er at kroppen har en foretrukken bevægelsesvej, og sko der tillader den føles behagelige. Sko der modarbejder den kræver mere muskelarbejde - og det kan potentielt øge skaderisikoen (Nigg et al., 2015).
Komfort er den bedste prædiktor for et godt skovalg. En meta-analyse viser at den mest komfortable sko reducerer iltforbrug med cirka 2 ml/kg/min ved submaksimal hastighed (Van Alsenoy et al., 2021). Behagelige sko forbedrer altså ikke bare oplevelsen - de forbedrer faktisk din løbeøkonomi.
Konsekvensen er enkel: prøv flere sko. Vælg dem der føles bedst. Og stol mere på dine fødder end på salgsargumenter om teknologi der “passer til din fodtype.”
Pronation og stabilsko - et forældet paradigme uden evidens
Pronation er det mest misforståede begreb i løbeskobranchen. Mange løbere har fået at vide at de overpronerer og har brug for stabilsko. Det er markedsføring, ikke evidens.
Pronation er en normal del af gangcyklussen - en naturlig indadrotation af foden ved landing. Det er ikke en fejl der skal korrigeres. Det største prospektive studie med 927 løbere og 326.803 registrerede kilometer viste at pronerede fødder faktisk havde signifikant færre skader end neutrale fødder (Nielsen et al., 2013). Det modsatte af hvad skobutikken fortæller dig.
Og motion control-sko - den mest “korrigerende” skotype - øger paradoksalt nok den tibiale belastning, altså belastningen på skinnebenet, i stedet for at reducere den (Keast et al., 2022). De kontrollerer ikke bevægelse. De ændrer den - og ikke nødvendigvis i en gavnlig retning.
Læs den fulde gennemgang af pronation og løbesko
Hvad skobutikkens treadmill-analyse faktisk fortæller dig
En treadmill-analyse i skobutikken viser dig hvordan din fod bevæger sig. Det er interessant - men det er ikke det samme som en løbestilsanalyse med fagpersoner bag. Og vigtigere: det fortæller dig ikke hvilke sko du skal købe. Den implicitte antagelse - at afvigelser fra en “neutral” bevægelse er problematiske og skal korrigeres med den rigtige sko - holder ikke.
Kroppen er ikke en maskine med en fabriksindstilling der kan gå i stykker. Den er et adaptivt system der tilpasser sig belastning. Hvis du har løbet i ti år med pronerede fødder uden problemer, er det fordi din krop har kapacitet til den belastning. At skifte til en stabilsko der modarbejder din naturlige bevægelsesvej er ikke forebyggelse. Det er en løsning på et problem du ikke har.
Dæmpning virker ikke som du tror - dæmpningsparadokset forklaret
Mere dæmpning i skoen burde betyde mindre belastning på kroppen. Det er logikken. Men kroppen følger ikke den logik.
Maximalistiske løbesko øger impact-belastningen med op til 10,7% sammenlignet med konventionelle sko fordi kroppen kompenserer ved at stivne benet under landing (Kulmala et al., 2018). Det hedder dæmpningsparadokset: jo blødere skoen er, jo mere stivner kroppen - og nettobelastningen stiger. Kroppen forsøger at opretholde den sensoriske feedback den er vant til, uanset hvad skoen gør.
Det betyder ikke at dæmpning er dårligt. Det betyder at dæmpning er mere komplekst end “mere er bedre.” Og det betyder at løbere med løberknæ eller hælspore der forsøger at løse problemet med mere polstring, risikerer at flytte belastningen i stedet for at reducere den.
Tunge løbere og dæmpning - hvorfor den gængse anbefaling er forkert
Tungere løbere får oftest anbefalingen om ekstra dæmpning. Men evidensen peger i den modsatte retning. Et RCT med 848 løbere fandt at den beskyttende effekt af blødere dæmpning kun gjaldt lettere løbere - ikke tungere (Malisoux et al., 2020). Tungere løbere havde ingen signifikant gavn af blødere sko.
Det er kontraintuitivt. Men det understreger pointen: sko ændrer belastningens fordeling, ikke dens samlede størrelse. Kapaciteten bestemmer hvad du tåler - og kapacitet bygger du med træning, ikke med dæmpning.
Hvis du har smerter der ikke forsvinder med et skoskift, er problemet sjældent skoen. I LøberLab Rehab finder vi den reelle årsag og bygger en plan der starter med at du fortsat kan løbe. Book en gratis screening
Hvad betyder drop i en løbesko - og hvilken forskel gør det?
Drop - forskellen i højde mellem hæl og forfod - er et af de mest diskuterede skoparametre. Og et af de mest oversolgte.
Et RCT med 553 løbere fandt ingen samlet forskel i skaderisiko mellem sko med 0, 6 eller 10 mm drop (Malisoux et al., 2016). Men der var en vigtig nuance: regelmæssige løbere der skiftede til lavt drop uden tilvænning havde 67% højere skaderisiko. Lejlighedsvise løbere oplevede derimod lavere risiko med lavt drop. Drop er ikke godt eller dårligt i sig selv. Det afhænger af hvad kroppen er vant til.
Mekanisk er forklaringen enkel. Højere drop (over 5 mm) øger den patellofemorale belastning - belastningen foran knæet (Zhang et al., 2022). Lavere drop aflaster knæet men øger belastningen på akillessenen, med potentiel risiko for akillessenebetændelse. Drop flytter belastning. Det fjerner den ikke.
Der er ingen “ideel” drop. Den kadence du løber med, dit tempo, terrænet og din individuelle biomekanik spiller mindst lige så stor en rolle som droppet i din sko.
Gradvis tilvænning ved skift af drop
Skifter du fra højt til lavt drop, eller omvendt, er tilvænning afgørende. Ikke fordi den ene type er bedre end den anden - men fordi kroppen har adapteret sig til det den kender. Et skift ændrer belastningsfordelingen akut, og dine sener, muskler og knogler har brug for tid til at tilpasse sig den nye belastning.
Start med korte ture i den nye sko - 15-20 minutter. Brug dem som supplement til dine vante sko, ikke som erstatning. Over 2-4 uger kan du gradvist øge andelen af træning i de nye sko. Hvis du mærker nye smerter i akilles, forfod eller knæ: sænk tempoet i overgangen.
Skorotation reducerer skaderisiko med 39% - den mest evidensbaserede anbefaling
Brug flere par sko. Det er den mest evidensbaserede handling i hele skoguiden.
Løbere der bruger flere par løbesko parallelt har 39% lavere skaderisiko ifølge et prospektivt studie med 264 motionsløbere over 22 uger (Malisoux et al., 2015). Det er den største effektstørrelse i hele skovidenskaben.
Mekanismen giver fysiologisk mening. Forskellige sko ændrer ledvinkler, muskelrekruttering og kraftfordeling en anelse. Fra tur til tur varierer du altså den mekaniske belastning på dine muskler, sener og led. Det er præcis det samme princip som variation i træning: ingen struktur overbelastes systematisk, fordi belastningen fordeles. Det passer direkte med kapacitets- og belastningsmodellen.
Vi dykker dybere ned i skorotation i en selvstændig artikel (kommer snart)
Sådan bygger du en skorotation der giver mening
Du behøver ikke fem par sko. To til tre er nok - og de bør adskille sig fra hinanden. Et godt udgangspunkt:
- Par 1: Daglig træner. Den sko der føles bedst på de fleste ture. Moderat dæmpning, det drop du er vant til.
- Par 2: Let og hurtig. En lettere sko med mindre dæmpning til tempoløb og intervaller. Giver et andet sensorisk input og en anden belastningsprofil.
- Par 3 (valgfrit): Specialsko. En trailsko til stier, en langdistancesko med ekstra dæmpning, eller en racingsko til konkurrence.
Det vigtige er ikke de specifikke modeller. Det vigtige er at skoene er forskellige nok til at de varierer belastningen. En vigtig nuance: Burke et al. (2023) fandt at meget hyppigt skoskift - hver 0-3 måneder - paradoksalt var associeret med øget skaderisiko. Kroppen har brug for tid til at adaptere til en sko. Rotér mellem sko du kender, frem for konstant at skifte til nye modeller.
Skorotation er smart - men det vigtigste du kan gøre for skadefri løb er at træne med en struktur der passer til dit liv. En personlig coach i LøberLab Perform hjælper dig med den konsistens, variation og progression der betyder langt mere end hvad du har på fødderne. Se hvad Perform kan gøre for dig
Hvad betyder drop i en løbesko - og hvilken forskel gør det?
Drop - forskellen i højde mellem hæl og forfod - er et af de mest diskuterede skoparametre. Og et af de mest oversolgte.
Et RCT med 553 løbere fandt ingen samlet forskel i skaderisiko mellem sko med 0, 6 eller 10 mm drop (Malisoux et al., 2016). Men der var en vigtig nuance: regelmæssige løbere der skiftede til lavt drop uden tilvænning havde 67% højere skaderisiko. Lejlighedsvise løbere oplevede derimod lavere risiko med lavt drop. Drop er ikke godt eller dårligt i sig selv. Det afhænger af hvad kroppen er vant til.
Mekanisk er forklaringen enkel. Højere drop (over 5 mm) øger den patellofemorale belastning - belastningen foran knæet (Zhang et al., 2022). Lavere drop aflaster knæet men øger belastningen på akillessenen, med potentiel risiko for akillessenebetændelse. Drop flytter belastning. Det fjerner den ikke.
Der er ingen “ideel” drop. Den kadence du løber med, dit tempo, terrænet og din individuelle biomekanik spiller mindst lige så stor en rolle som droppet i din sko.
Gradvis tilvænning ved skift af drop
Skifter du fra højt til lavt drop, eller omvendt, er tilvænning afgørende. Ikke fordi den ene type er bedre end den anden - men fordi kroppen har adapteret sig til det den kender. Et skift ændrer belastningsfordelingen akut, og dine sener, muskler og knogler har brug for tid til at tilpasse sig den nye belastning.
Start med korte ture i den nye sko - 15-20 minutter. Brug dem som supplement til dine vante sko, ikke som erstatning. Over 2-4 uger kan du gradvist øge andelen af træning i de nye sko. Hvis du mærker nye smerter i akilles, forfod eller knæ: sænk tempoet i overgangen.
Skorotation reducerer skaderisiko med 39% - den mest evidensbaserede anbefaling
Brug flere par sko. Det er den mest evidensbaserede handling i hele skoguiden.
Løbere der bruger flere par løbesko parallelt har 39% lavere skaderisiko ifølge et prospektivt studie med 264 motionsløbere over 22 uger (Malisoux et al., 2015). Det er den største effektstørrelse i hele skovidenskaben.
Mekanismen giver fysiologisk mening. Forskellige sko ændrer ledvinkler, muskelrekruttering og kraftfordeling en anelse. Fra tur til tur varierer du altså den mekaniske belastning på dine muskler, sener og led. Det er præcis det samme princip som variation i træning: ingen struktur overbelastes systematisk, fordi belastningen fordeles. Det passer direkte med kapacitets- og belastningsmodellen.
Vi dykker dybere ned i skorotation i en selvstændig artikel (kommer snart)
Sådan bygger du en skorotation der giver mening
Du behøver ikke fem par sko. To til tre er nok - og de bør adskille sig fra hinanden. Et godt udgangspunkt:
- Par 1: Daglig træner. Den sko der føles bedst på de fleste ture. Moderat dæmpning, det drop du er vant til.
- Par 2: Let og hurtig. En lettere sko med mindre dæmpning til tempoløb og intervaller. Giver et andet sensorisk input og en anden belastningsprofil.
- Par 3 (valgfrit): Specialsko. En trailsko til stier, en langdistancesko med ekstra dæmpning, eller en racingsko til konkurrence.
Det vigtige er ikke de specifikke modeller. Det vigtige er at skoene er forskellige nok til at de varierer belastningen. En vigtig nuance: Burke et al. (2023) fandt at meget hyppigt skoskift - hver 0-3 måneder - paradoksalt var associeret med øget skaderisiko. Kroppen har brug for tid til at adaptere til en sko. Rotér mellem sko du kender, frem for konstant at skifte til nye modeller.
Skorotation er smart - men det vigtigste du kan gøre for skadefri løb er at træne med en struktur der passer til dit liv. En personlig coach i LøberLab Perform hjælper dig med den konsistens, variation og progression der betyder langt mere end hvad du har på fødderne. Se hvad Perform kan gøre for dig
Carbonpladesko - hvad de kan, og hvad de ikke kan
Carbonpladesko har ændret eliteløb. Det originale studie med Nikes Vaporfly-prototype viste cirka 4% forbedret løbeøkonomi sammenlignet med de bedste traditionelle racingsko - en massiv gevinst på eliteplan (Hoogkamer et al., 2018).
Men effekten er ikke magisk, og den er ikke universel. En nyere meta-analyse viser at gevinsten stammer fra samspillet mellem den buede carbonplade og det energireturnerende skum i mellemsålen - ikke fra pladen alene (Stephen et al., 2025). Effekten afhænger af løberens niveau og tempo, og den varierer individuelt. Nogle løbere får en stor fordel. Andre mærker ingen forskel. Det er en af de fysiologiske faktorer bag din løbepræstation der ikke lader sig forudsige fra person til person.
Og carbonpladesko er ikke risikofrie. Case-serier rapporterer navikular stressskader hos eliteløbere der bruger dem (Tenforde et al., 2023). Et stort RCT med 1.697 løbere antyder øget skaderisiko ved daglig brug af maximalist/carbon-sko sammenlignet med konventionelle modeller (Brüggemann et al., 2025). De ændrer belastningsfordelingen - og nogle strukturer kan ende med at bære mere, ikke mindre.
Vi dykker dybere ned i carbonpladesko i en selvstændig artikel (kommer snart)
Bør du træne i carbonpladesko eller gemme dem til løb?
Gem dem til konkurrence. Carbonpladesko er designet som et specialværktøj til løb med høj intensitet - ikke som daglig træner. Ved daglig brug udsættes du for den ændrede belastningsprofil i alle dine træningspas, uden den variation som skorotation giver. Og holdbarheden er begrænset: mange modeller mister mærkbar respons efter 200-300 km.
Brug dem til målløb og eventuelt hårde temposessioner. Træn i sko der giver variation, komfort og holdbarhed.
Minimalistiske løbesko - fodstyrke, transition og risiko
Minimalistiske sko er det modsatte af maximalistiske: minimal dæmpning, lavt drop, tæt på jorden. Og de kan faktisk noget konkret. Gang i minimalistiske sko er lige så effektivt som dedikerede fodstyrkeøvelser til at øge fodmuskulaturens størrelse og styrke (Ridge et al., 2019).
Men transitionen er risikabel. Minimalistiske sko for uvante brugere øger den tibiale belastning markant - belastningen på skinnebenet der kan føre til skinnebensbetændelse eller stressfraktur i foden (Keast et al., 2022). De første 10-12 uger er den mest risikable fase.
Løsningen er gradvis tilvænning. Start med gang i minimalistiske sko - ikke løb. Brug dem i dagligdagen i 2-4 uger. Tilføj derefter korte løbeture (10-15 minutter) og lad kroppen adaptere. Hvis du får ondt i foden ved løb i overgangsfasen: sænk tempoet og giv dine knogler tid.
Husk: styrketræning for løbere bygger den kapacitet i fødder og ankler som hverken minimalistiske eller traditionelle sko kan give dig alene.
Læs vores fulde guide til minimalistiske sko (kommer snart)
Hvornår skal du skifte dine løbesko? Ikke efter 500 km
500-800 km. Det er det tal de fleste løbere har lært at bruge som grænse. Men der er ingen evidens bag det.
Skoens dæmpningsevne degraderer over tid - det er rigtigt. Men tempoet afhænger af din vægt, din løbestil, underlaget du løber på og selve skomodellen. En let løber der primært løber på asfalt slider markant anderledes end en tung løber der løber trail. Én kilometertæller for alle giver ikke mening.
Et prospektivt studie fandt paradoksalt at hyppigt skoskift - hver 0-3 måneder - var associeret med øget skaderisiko, muligvis fordi kroppen ikke når at adaptere til den nye sko (Burke et al., 2023). Det taler for at blive i en sko du kender, frem for at skifte forebyggende.
Bedre markører end en kilometertæller: Føles skoen komprimeret eller flad? Har dæmpningen mistet den respons du er vant til? Mærker du ny træthed eller smerter efter ture der normalt er uproblematiske? Så er det tid. Det er endnu en myte om løb der fortjener at blive udfordret.
Det vigtigste ved dit skovalg er ikke skoen
Den vigtigste faktor for skadefri løb er ikke skovalg. Det er konsistent løbetræning med gradvis progression, tilstrækkelig restitution og styrketræning for løbere. Sko kan flytte belastning, men de kan ikke øge kroppens kapacitet til at tåle belastning. Det er træningen der bygger den kapacitet. Det er søvnen der konsoliderer den. Og det kan hverken kompressionsstrømper, recovery boots eller andet udstyr erstatte.
Tre ting du kan gøre nu:
I morgen: Tjek om dine nuværende sko føles behagelige. Hvis de gør, er det vigtigste kriterium opfyldt. Hvis du har fået nye smerter efter et skoskift: gå tilbage til dine gamle sko i noget af træningen og giv kroppen tid til at tilpasse sig.
Denne uge: Overvej at supplere med et ekstra par sko - gerne en model der adskiller sig fra din primære. Start med at bruge det nye par til kortere ture. Skorotation er den mest evidensbaserede handling i hele denne guide.
Over 3 måneder: Byg en rotation af 2-3 par sko der dækker forskellige formål. Ved skift til markant anderledes skodesign: gradvis tilvænning over 2-4 uger. Og husk: den vigtigste investering er ikke dine sko. Det er den træning du laver i dem.
Den vigtigste investering er ikke dine sko - det er den træning du laver i dem. Perform giver dig en personlig coach der strukturerer din træning. Har du smerter? Rehab hjælper dig tilbage på sporet.
Ofte stillede spørgsmål om løbesko
Kan løbesko forebygge skader?
Ingen skotype forebygger skader bedre end en anden. Et Cochrane-review med 11.240 deltagere fandt ingen evidens for at en bestemt skotype reducerer skaderisiko (Relph et al., 2022). Den mest evidensbaserede anbefaling er at vælge sko der føles komfortable og rotere mellem flere par.
Har jeg brug for stabilsko hvis jeg overpronerer?
Nej. Pronation er en normal del af gangcyklussen. Det største prospektive studie (927 løbere, 326.803 km) viste at pronerede fødder faktisk havde færre skader end neutrale fødder (Nielsen et al., 2013). Skovalg baseret på pronationstest er uden evidens.
Gør carbonpladesko mig hurtigere?
Carbonpladesko forbedrer løbeøkonomi med cirka 4% hos eliteløbere, men effekten varierer individuelt og afhænger af dit tempo og niveau (Hoogkamer et al., 2018). De er designet som specialværktøj til konkurrence - ikke til daglig træning, hvor de kan øge skaderisiko (Brüggemann et al., 2025).
Hvad er det bedste drop til løbesko?
Der er ingen optimal drop. Et RCT med 553 løbere fandt ingen samlet forskel i skaderisiko mellem 0, 6 og 10 mm drop (Malisoux et al., 2016). Højere drop aflaster akillessenen men øger knæbelastning. Lavere drop gør det modsatte. Vælg ud fra komfort og skift gradvist.
Hjælper mere dæmpning mod knæsmerter?
Ikke nødvendigvis. Kroppen kompenserer for blød sko ved at stivne benet, og impact-belastningen kan stige i maximalistiske sko (Kulmala et al., 2018). Den beskyttende effekt af blødere dæmpning er kun dokumenteret hos lettere løbere (Malisoux et al., 2020).
Hvor ofte skal jeg skifte løbesko?
Der er ingen evidens for specifikke km-grænser. Skoens holdbarhed afhænger af din vægt, løbestil, underlag og skomodel. Hyppigt skoskift (0-3 måneder) var paradoksalt associeret med øget skaderisiko (Burke et al., 2023). Brug skoens følelse som guide.
Er skorotation det værd - eller bare marketing?
Skorotation er den mest evidensbaserede anbefaling i hele skoguiden. Et prospektivt studie fandt 39% lavere skaderisiko hos løbere der bruger flere skopar parallelt (Malisoux et al., 2015). Mekanismen er varieret belastning af muskler, sener og led.
Kan jeg skifte til minimalistiske sko for at styrke mine fødder?
Minimalistiske sko kan styrke fodmuskulaturen - men det kræver gradvis tilvænning over uger. Gang i minimalistiske sko er lige så effektivt som dedikerede fodøvelser (Ridge et al., 2019). Hurtig transition øger risikoen for knoglestress-skader markant i de første 10-12 uger (Keast et al., 2022).
Kilder
- Relph, N., et al. (2022). Running shoes for preventing lower limb running injuries in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews. DOI: 10.1002/14651858.CD013368.pub2
- Nigg, B. M., et al. (2015). Running shoes and running injuries: mythbusting and a proposal for two new paradigms. British Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1136/bjsports-2015-095054
- Nielsen, R. O., et al. (2013). Foot pronation is not associated with increased injury risk in novice runners wearing a neutral shoe. British Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1136/bjsports-2013-092202
- Malisoux, L., et al. (2015). Can parallel use of different running shoes decrease running-related injury risk? Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. DOI: 10.1111/sms.12154
- Malisoux, L., et al. (2016). Influence of the Heel-to-Toe Drop on Injury Risk in Leisure-Time Runners. American Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1177/0363546516654690
- Malisoux, L., et al. (2020). Shoe Cushioning Influences the Running Injury Risk According to Body Mass. American Journal of Sports Medicine. DOI: 10.1177/0363546519892578
- Hoogkamer, W., et al. (2018). A Comparison of the Energetic Cost of Running in Marathon Racing Shoes. Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-017-0811-2
- Stephen, et al. (2025). Effects of running shoe LBS and midsole energy return on oxygen consumption and ankle mechanics. Journal of Sport and Health Science. DOI: 10.1016/j.jshs.2025.101069
- Van Alsenoy, K., et al. (2021). Increased footwear comfort is associated with improved running economy. European Journal of Sport Science. DOI: 10.1080/17461391.2021.1998642Kulmala, J. P., et al. (2018). Running in highly cushioned shoes increases leg stiffness and amplifies impact loading. Scientific Reports. DOI: 10.1038/s41598-018-35980-6
- Zhang, J. H., et al. (2022). Effect of heel-to-toe drop on patellofemoral joint stress during running. Gait & Posture. DOI: 10.1016/j.gaitpost.2022.02.008
- Keast, M., et al. (2022). Acute Effects of Gait Interventions on Tibial Loads During Running. Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-022-01703-1
- Ridge, S. T., et al. (2019). Walking in Minimalist Shoes Is Effective for Strengthening Foot Muscles. Medicine & Science in Sports & Exercise. DOI: 10.1249/MSS.0000000000001751
- Burke, A., et al. (2023). Aetiological Factors of Running-Related Injuries: A 12 Month Prospective Study. Sports Medicine - Open. DOI: 10.1186/s40798-023-00589-1
- Tenforde, A. S., et al. (2023). Bone Stress Injuries in Runners Using Carbon Fiber Plate Footwear. Sports Medicine. DOI: 10.1007/s40279-023-01818-z
- Brüggemann, G.-P., et al. (2025). Influence of Different Running Shoe Technologies on Musculoskeletal Load and Injury. Deutsche Zeitschrift für Sportmedizin. DOI: 10.1055/a-2563-4935
