Du kan sandsynligvis fortsætte med at løbe.
Jeg ved godt det måske ikke er det du har fået at vide. Måske har en læge sagt at din hofte er "ustabil". At du skal "passe på". At løb er for hårdt for en hofte som din. Måske har du fået at vide at operation er eneste mulighed - eller at du bare må acceptere begrænsningerne.
Det passer ofte ikke.
Ikke fordi lægen lyver, men fordi vores forståelse af hoftedysplasi har ændret sig. Den gamle tankegang var at en hofte med mindre dækning skulle skånes. Ny forskning viser noget andet: Hofter bliver stærkere af at blive brugt - ikke svagere.
Hvad er hoftedysplasi?
Hoftedysplasi betyder at hofteskålen (acetabulum) ikke dækker lårbenshovedet (caput femoris) så meget som normalt. I en normal hofte dækker skålen omkring 75-80% af lårbenshovedet. Ved dysplasi er dækningen mindre, og skålen er ofte mere lodret orienteret end normalt.
Det måles typisk med CE-vinklen (center-edge angle) på et røntgenbillede. Vinklen beskriver hvor meget hofteskålen "tager fat" om lårbenshovedet set forfra.
Hoftedysplasi er et spektrum
Dysplasi er ikke enten-eller. Det er et spektrum fra helt normale hofter til svært dysplastiske hofter med luxationstendens. De fleste der får diagnosen ligger i den milde til moderate ende.
Graden siger ikke alt om smerten
Her kommer det vigtige: CE-vinklen på din scanning korrelerer dårligt med hvor ondt du har.
Nogle med CE-vinkel på 12° løber marathons uden problemer. Andre med 22° - altså næsten normal - har daglige smerter. Strukturen alene forklarer ikke symptomerne.
Det skyldes at hofteleddet ikke kun stabiliseres af knogler. Gluteus medius, gluteus minimus, hoftefleksorerne og de dybe rotatorer arbejder sammen om at holde lårbenshovedet centreret i skålen. Stærke muskler kan kompensere for mindre knogledækning.
Det er derfor træning virker. Du kan ikke ændre CE-vinklen, men du kan gøre musklerne så stærke at den betyder mindre.
Hvor mange har hoftedysplasi?
Hoftedysplasi er langt mere udbredt end de fleste tror.
Mellem 5 og 12% af den voksne befolkning har dysplasi i varierende grad. Et tyrkisk studie scannede over 2000 hofter hos mennesker uden symptomer. 9,3% havde radiografiske tegn på dysplasi. Ingen af dem vidste det. Ingen af dem havde ondt.
Kvinder rammes oftere end mænd - omkring 3-4 gange så hyppigt. Tilstanden er ofte bilateral, så har du dysplasi i den ene hofte, er der god chance for at den anden også er påvirket.
De fleste finder aldrig ud af det. De løber, cykler, lever aktive liv - uden at ane at deres hofteskål dækker mindre end gennemsnittet. Det fortæller dig noget vigtigt: Struktur er ikke skæbne.
Hoftedysplasi og løb: Hvorfor "stop" ofte er forkert rådgivning
Når du får at vide at du skal "passe på" og "undgå belastning", sker der noget paradoksalt: Du bliver mere sårbar, ikke mindre.
Muskler der ikke bruges, bliver svagere. Svagere muskler giver mindre støtte til hofteleddet. Mindre støtte betyder at selv små belastninger kan give problemer. En nedadgående spiral - og den starter ofte med velment, men forældet rådgivning.
Hvile gør det værre
Det lyder kontraintuitivt, men hvile er sjældent løsningen ved hoftedysplasi. Problemet er ikke at hoften er "slidt" eller "ødelagt". Problemet er at musklerne omkring hoften ikke er stærke nok til at kompensere for den anatomiske variation.
Hvile løser ikke det problem. Hvile forværrer det.
Symptomer på hoftedysplasi
Hvis millioner har dysplasi uden problemer, hvorfor har du symptomer?
Svaret er sjældent "fordi din hofte er ødelagt". Det handler om kapacitet versus belastning. Din hofte kan håndtere en vis mængde belastning. Hvis den samlede belastning overstiger kapaciteten, får du symptomer.
Det kan ske fordi du har øget træningen for hurtigt. Sovet dårligt i en periode. Været stresset på arbejdet. Startet i nyt job med meget stående eller gående. Taget en lang vandreferie uden optræning.
Kapacitet kan bygges op. Det er hele pointen med genoptræning.
Sådan føles hoftedysplasi
Smerter i lysken er mest almindeligt - en dyb, murrende smerte der ofte forværres ved aktivitet. Mange oplever også udstråling til ydersiden af hoften eller ned mod låret.
Smerten forværres typisk ved gang og løb, men kan også komme efter længere tid i samme stilling - både siddende og stående. Mange beskriver at hoften føles ustabil eller "giver efter", særligt ved vrid eller hurtige retningsskift. Klik og låsningsfornemmelser er også almindeligt.
Men disse symptomer kan have mange årsager. Lyskesmerter hos løbere skyldes ofte muskel- eller seneproblemer. Smerter på ydersiden kan være gluteal tendinopati. Få en ordentlig vurdering - antag ikke at dysplasi er årsagen bare fordi du har diagnosen.
Behandling af hoftedysplasi: Hvad siger forskningen?
Forskningen støtter ikke "pas på"-rådgivningen. Den støtter det modsatte.
Aarhus-studiet der udfordrer alt
På Aarhus Universitetshospital kører et banebrydende studie kaldet PreserveHip. Forskerne sammenligner to grupper med symptomgivende hoftedysplasi:
Gruppe 1 får periacetabulær osteotomi (den store operation) efterfulgt af styrketræning.Gruppe 2 får kun styrketræning i 12 måneder.
At man overhovedet tester dette fortæller dig noget: Der er god grund til at tro at træning alene kan være nok for mange. Ellers ville studiet være uetisk.
Operation er ikke en tryllestav
Et systematisk review fra 2022 gennemgik alle studier om PAO-operation. Smerte og funktion forbedres hos de fleste. Men tallene fortæller også en anden historie:
4% får alvorlige komplikationer - nerveskader, infektion, blodpropper.14% får mindre komplikationer.Selv efter vellykket operation når patienterne ikke samme funktionsniveau som raske.
Operation kan være nødvendig for nogle - særligt ved svær dysplasi med CE-vinkel under 10°. Men for de fleste bør træning være førstevalg. Ikke bare noget man "prøver først" - men den foretrukne behandling.
Hvorfor træning er førstevalg
Et review fra 2022 viste at patienter med hoftedysplasi har nedsat hoftestyrke og ændret gangmønster sammenlignet med raske. Hofteabduktorerne (gluteus medius og minimus) er særligt svage.
Disse ting kan trænes. Det kræver ikke en kniv - det kræver systematisk arbejde over tid. Musklerne kan lære at gøre det knoglerne ikke gør.
Genoptræning ved hoftedysplasi: De tre faser
Genoptræning følger en progressiv model hvor du starter let og bygger op over tid. Du kan ikke springe faser over - væv tager tid at tilpasse sig.
Øvelser mod hoftedysplasi
Målet er at gøre musklerne omkring hoften så stærke at de kompenserer for den anatomiske variation. Fokus er på hofteabduktorerne, hofteekstensorerne og de dybe stabilisatorer.
Fase 1: Aktivering og grundstyrke (uge 1-4)
Fase 2: Styrke under belastning (uge 5-8)
Fase 3: Kraft og funktion (uge 9+)
Kan du løbe med hoftedysplasi?
Ja. De fleste kan - og mange bør fortsætte.
For løbere er løb ikke bare noget du vender tilbage til efter genoptræning. Løb er en del af genoptræningen. Ingen øvelse kan erstatte den specifikke belastning som løb giver. Den kontrollerede, gentagne stødbelastning stimulerer tilpasning i muskler, sener og knogler på en måde som styrketræning alene ikke kan.
"Men skal jeg ikke passe på?"
Nej. Du skal dosere fornuftigt. Det er noget helt andet.
Lyskrydsmodellen: Styr efter symptomer
Brug smerte som guide - ikke som stopklods. Lyskrydsmodellen hjælper dig med at dosere rigtigt:
Gul zone er ikke farlig. Det er der genoptræning ofte foregår. Målet er ikke smertefrihed fra dag ét - det er gradvis fremgang over uger.
Praktiske justeringer til løb
Har du ondt under løb? Reducer tempoet først - langsommere løb giver mindre belastning per skridt. Reducer distancen men behold frekvensen. Start på blødere underlag. Undgå bakker i begyndelsen.
Gang-løb intervaller er et godt udgangspunkt. Start med 1 minut løb, 2 minutter gang. Byg gradvist op til sammenhængende løb over uger.
Komplet hvile er sjældent svaret. Det gør dig svagere, ikke stærkere.
Hvornår er operation relevant?
Periacetabulær osteotomi (PAO) er den store operation hvor kirurgen saver hofteskålen fri og drejer den for at give bedre dækning af lårbenshovedet. Et seriøst indgreb med 3-6 måneders genoptræning før normal gang - og op til et år før fuld aktivitet.
Operation kan overvejes hvis du har:
Svær dysplasi (CE-vinkel under 10-15°) kombineret med betydelige symptomer der ikke responderer på 3-6 måneders seriøs træningsindsats. Ikke et par ugers tilfældige øvelser - et struktureret program med progression og opfølgning.
De fleste finder aldrig ud af hvad træning kan gøre, fordi de aldrig giver det en reel chance. Træning er førstevalg. Hvis det ikke virker efter flere måneder med systematisk arbejde, er operation stadig en mulighed.
Passive behandlinger: En ærlig vurdering
Massage, akupunktur og manuel behandling kan føles godt. Men de bygger ikke styrke.
Ved hoftedysplasi er udfordringen at musklerne ikke er stærke nok til at kompensere for mindre knogledækning. Du kan ikke massere dig til stærkere muskler. Du kan ikke få justeret din hofteskål større.
Passive behandlinger kan bruges som supplement hvis de hjælper dig til at træne. Men de bør aldrig være hovedindsatsen.
Har du brugt uger på massage og stræk uden fremgang? Tid til at skifte strategi.
Hoftedysplasi og restitution: Søvn, stress og energi
Kapacitet handler ikke kun om muskler. Tre faktorer spiller en afgørende rolle for hvor hurtigt du bygger styrke og hvor godt du tolererer belastning:
Søvn er kroppens primære reparationsmekanisme. Sover du under 7 timer, bliver du mere sårbar og langsommere til at komme dig. Prioritér søvn som du prioriterer træning.
Stress påvirker din smertetærskel direkte. Høj stress kan gøre dig mere følsom over for smerte - uanset hvad der sker i selve vævet. Det er ikke indbildning. Det er fysiologi.
Energitilgængelighed er afgørende. Træner du meget og spiser for lidt, har kroppen ikke ressourcerne til at bygge stærkere væv. Særligt kvindelige løbere er i risiko for at underspise i forhold til træningsbelastningen.
Hvor lang tid tager det?
Måneder, ikke uger.
Mange oplever bedring i løbet af 6-12 uger med regelmæssig træning. Men reel styrkeopbygning tager 3-6 måneder. Væv tilpasser sig langsomt - der er ingen genveje.
Der findes ingen quick fix. Men der findes en vej tilbage til at løbe det du gerne vil. Den kræver tålmodighed og systematik.
Røde flag
Søg læge hvis du oplever natlige smerter der vækker dig. Uforklarligt vægttab. Feber sammen med hoftesmerter. Smerte efter direkte traume. Pludselig, svær hævelse. Svær natlig smerte hos unge under 25 år.
Disse kan være tegn på andet end dysplasi og bør udredes.
Hvornår skal du søge hjælp til din hoftedysplasi?
Du kan starte med øvelserne i denne artikel på egen hånd. Men overvej professionel hjælp hvis symptomerne har varet over 6-8 uger uden bedring. Hvis du er usikker på om træningen er rigtig for dig. Hvis du har prøvet at træne men ikke kommer videre.
Hos LøberLab Rehab hjælper vi løbere tilbage til løb - også når de har fået at vide at de skal stoppe. Vi laver en grundig vurdering, giver dig en plan, og hjælper dig med at bygge en hofte der kan det du gerne vil.
Din diagnose er ikke en dom. Den er et udgangspunkt.
FAQ
Kan man løbe med hoftedysplasi?
Ja, de fleste kan. Mange løbere har dysplasi uden at vide det - fordi de aldrig får symptomer. Nøglen er at opbygge styrke omkring hoften og dosere træningen fornuftigt. Komplet hvile gør dig svagere, ikke stærkere. Start gradvist, brug smerte som guide, og byg op over tid.
Er hoftedysplasi en alvorlig sygdom?
Hoftedysplasi er en anatomisk variation - ikke nødvendigvis en sygdom. Mellem 5 og 12 procent af befolkningen har det, og de fleste lever hele livet uden symptomer. Sværhedsgraden varierer fra borderline til svær, men CE-vinklen på din scanning korrelerer dårligt med hvor ondt du har. For langt de fleste handler det om at styrke musklerne omkring hoften.
Kan hoftedysplasi behandles uden operation?
Ja. Forskning fra Aarhus Universitetshospital undersøger lige nu om målrettet styrketræning kan være et alternativ til operation - og man ville ikke teste det hvis der ikke var god grund til at tro det virker. Træning ændrer ikke knoglernes form, men styrker musklerne der stabiliserer hoften. For mange er det nok.
Hvilke øvelser hjælper mod hoftedysplasi?
Fokuser på hofteabduktorerne (gluteus medius og minimus), hofteekstensorerne (gluteus maximus) og hoftefleksorerne. Start med clamshells, sideliggende hofteløft og glute bridges. Byg videre med step-ups, Romanian deadlifts og split squats. Progression og regelmæssighed er vigtigere end de specifikke øvelser.
Hvad er symptomerne på hoftedysplasi?
Typiske symptomer er smerter i lysken, ofte med udstråling til ydersiden af hoften. Smerten forværres ved gang og løb, men kan også komme efter længere tid i samme stilling. Mange oplever at hoften føles ustabil eller giver efter. Klik er også almindeligt. Men disse symptomer kan have mange andre årsager - få en ordentlig vurdering.
Fører hoftedysplasi altid til slidgigt?
Nej. Hoftedysplasi øger risikoen sammenlignet med normale hofter, men mange med mild dysplasi udvikler aldrig slidgigt. Muskelstyrke, kropsvægt og aktivitetsniveau spiller også ind. Styrketræning kan muligvis beskytte mod slidgigt ved at forbedre stabiliteten og reducere belastningen på leddet.
Kilder
- Reimer LCU et al. Efficacy of periacetabular osteotomy followed by progressive resistance training compared to progressive resistance training as non-surgical treatment in patients with hip dysplasia (PreserveHip). BMJ Open. 2019. DOI: 10.1136/bmjopen-2019-032782
- Tønning LU et al. Periacetabular osteotomy to treat hip dysplasia: a systematic review of harms and benefits. Arch Orthop Trauma Surg. 2022. DOI: 10.1007/s00402-022-04627-7
- O'Brien MJ et al. Pain, function and quality of life are impaired in adults undergoing periacetabular osteotomy (PAO) for hip dysplasia: a systematic review and meta-analysis. Hip Int. 2023. DOI: 10.1177/11207000231179610
- O'Brien MJ et al. Physical impairments in Adults with Developmental Dysplasia of the Hip (DDH) undergoing Periacetabular osteotomy (PAO): A Systematic Review and Meta-Analysis. Int J Sports Phys Ther. 2022. DOI: 10.26603/001c.38166
- Wyles CC et al. The John Charnley Award: Redefining the Natural History of Osteoarthritis in Patients With Hip Dysplasia and Impingement. Clin Orthop Relat Res. 2017. DOI: 10.1007/s11999-016-4815-2
- Polat G et al. Prevalence of asymptomatic femoroacetabular impingement in Turkey; cross sectional study. Acta Orthop Traumatol Turc. 2017. DOI: 10.1016/j.aott.2017.10.001
- Reiman MP et al. Consensus recommendations on the classification, definition and diagnostic criteria of hip-related pain in young and middle-aged active adults from the International Hip-related Pain Research Network, Zurich 2018. Br J Sports Med. 2020. DOI: 10.1136/bjsports-2019-101453
