Hvis du har smerte på ydersiden af hoften der har varet i uger eller måneder, er du ikke alene. Gluteal tendinopati er den mest udbredte tendinopati i underkroppen og en af de hyppigste årsager til kronisk lateral hoftesmerte. Alligevel er det en tilstand der ofte bliver fejldiagnosticeret og fejlbehandlet.
Denne artikel giver dig den seneste viden om hvad gluteal tendinopati er, hvordan du genkender det, og vigtigst af alt: hvad der faktisk virker som behandling.
Hvad er gluteal tendinopati?
Gluteal tendinopati er en tilstand hvor senerne fra ballemusklerne gluteus medius og gluteus minimus bliver irriterede eller degenererede der hvor de hæfter på den store trochanter – den knogle du kan mærke på ydersiden af hoften.
Gluteus medius er den primære hofteabduktor. Den stabiliserer bækkenet når du står på ét ben og forhindrer hoften i at "falde ind" under gang og løb. Gluteus minimus ligger dybere og hjælper med samme funktion.
Når disse sener overbelastes eller udsættes for vedvarende kompression, kan de blive smertefulde og svækkes. Det er kernen i gluteal tendinopati.
Gluteal tendinopati vs. trochanter bursitis: Hvad er forskellen?
Mange patienter får diagnosen "trochanter bursitis" eller "hofteledsbetændelse", men forskning har vist at dette ofte er en misvisende betegnelse.
Trochanter bursitis refererer til inflammation i slimsækken (bursa) der ligger mellem senen og knoglen. Tidligere troede man at denne slimsæk var hovedkilden til smerte på ydersiden af hoften.
Gluteal tendinopati refererer til forandringer i selve senen – typisk en kombination af degeneration, strukturelle forandringer og smerte.
Moderne billeddiagnostik og kirurgiske studier har vist at langt de fleste patienter med lateral hoftesmerte har forandringer i senerne snarere end i slimsækken. Derfor bruger man i dag ofte samlebetegnelsen Greater Trochanteric Pain Syndrome (GTPS) – som dækker både tendinopati og eventuel bursitis.
I praksis betyder det at behandlingen er den samme: Styrketræning og belastningsstyring – ikke antiinflammatorisk medicin rettet mod en slimsæk der sandsynligvis ikke er hovedproblemet.
Hvem rammes af gluteal tendinopati?
Gluteal tendinopati rammer nogle grupper langt hyppigere end andre:
Kvinder er markant overrepræsenterede. Studier viser at kvinder har op til fem gange højere risiko for at udvikle GTPS sammenlignet med mænd. En stor undersøgelse fra det amerikanske militær fandt en incidensrate på 2,03 pr. 1000 personår generelt, men med kvinder på markant højere niveau.
Alder spiller en rolle. Risikoen stiger betydeligt efter 40-årsalderen og er højest hos kvinder i og efter overgangsalderen. Det kan skyldes hormonelle forandringer der påvirker senevæv, samt akkumuleret belastning over tid.
Løbere og gående. Aktiviteter med gentagen énbensbelastning – som løb, gang og trappegang – stiller høje krav til glutealsenerne. Det gør løbere til en udsat gruppe.
Symptomer på gluteal tendinopati
Gluteal tendinopati har nogle karakteristiske symptomer der adskiller den fra andre hoftetilstande:
Smerte på ydersiden af hoften. Smerten sidder typisk lige over eller omkring den store trochanter – den knogle du kan mærke når du lægger hånden på siden af hoften. Smerten kan stråle ned på ydersiden af låret, men sjældent længere end til knæet.
Smerte ved at ligge på siden. Et af de mest klassiske symptomer. Mange oplever at de vågner om natten når de vender sig over på den ømme side. Presset mod madrassen komprimerer senen mod knoglen.
Smerte ved trappegang. Gang op ad trapper kræver kraftig aktivering af gluteus medius og kan provokere smerten. Det samme gælder gang op ad bakke.
Smerte ved at stå på ét ben. At stå på det påvirkede ben – for eksempel når du tager sko på eller venter ved et fodgængerfelt – udløser typisk smerten.
Morgenstivhed. Mange oplever at hoften er stiv og øm om morgenen, men at det bedres efter 15-30 minutters bevægelse.
Hvorfor gør hoften ondt om natten?
Natlig smerte er et af de mest frustrerende symptomer ved gluteal tendinopati. Der er to hovedårsager:
Kompression mod madrassen. Når du ligger på den ømme side, presses senen mod den store trochanter. Selv blød madras giver et vist tryk, og over tid akkumulerer irritationen.
Stillestående væske. Under søvn cirkulerer væsken i senen dårligere. Det kan føre til øget tryk og stivhed der mærkes som smerte.
Løsningen: Lig på ryggen eller den raske side. Placer en pude mellem knæene for at holde hoften i neutral position og undgå at det øverste ben falder i adduktion.
Kan gluteal tendinopati give udstrålende smerter?
Ja, smerten kan stråle ned på ydersiden af låret – typisk til midt på låret, sjældent længere end til knæet. Dette skyldes at smertesignaler fra senen kan "sprede sig" i nervesystemet (referred pain).
Vigtigt at skelne: Hvis smerten stråler under knæet, følges af prikken/følelsesløshed, eller forværres af lændebevægelser, kan det tyde på nerveproblemer fra lænderyggen snarere end gluteal tendinopati.
Symptomer der IKKE peger mod gluteal tendinopati
Det er vigtigt at skelne gluteal tendinopati fra andre tilstande. Følgende symptomer peger typisk mod andre diagnoser:
Smerte dybt i lysken peger oftere mod hofteleddet selv (artrose, labrum) eller hoftebøjerproblemer.
Smerte der stråler under knæet eller følges af føleforstyrrelser og svaghed peger mod nerveproblemer, potentielt fra lænderyggen.
Låsninger eller klik i hoften peger mod intraartikulære problemer som labrum-skader.
Gluteal tendinopati vs. andre hoftetilstande
Har du smerter flere steder i hoften, eller er du usikker på diagnosen? Læs vores hovedartikel om ondt i hoften ved løb for at finde den rette behandling baseret på din smertelokation.
Hvordan stilles diagnosen?
Gluteal tendinopati kan i de fleste tilfælde diagnosticeres klinisk – altså uden billeddiagnostik. Forskning har identificeret en simpel kombination af tests med høj diagnostisk værdi.
De vigtigste kliniske tests
30-sekunders ét-bens-stand. Stå på det påvirkede ben i op til 30 sekunder. Hvis du oplever genkendelig smerte på ydersiden af hoften, er der meget høj sandsynlighed for gluteal tendinopati. Et studie viste at denne test alene giver 98% sandsynlighed for diagnosen hvis den er positiv.
Palpation af trochanter major. Tryk med fingrene over den store trochanter og lige bagved. Ømhed ved tryk er et klassisk fund. Omvendt: Hvis der ikke er ømhed ved palpation, er gluteal tendinopati usandsynlig.
Modstandstest for hofteabduktion. Lig på siden med det påvirkede ben øverst. Løft benet op mod modstand (en behandler eller din egen hånd). Smerte på ydersiden af hoften ved denne bevægelse støtter diagnosen.
Testklyngen der giver sikker diagnose
Et systematisk review fra 2024 fandt at en kombination af tests er mest pålidelig:
Hvis både palpation og modstandstest er negative: Sandsynligheden for gluteal tendinopati falder fra 59% til kun 14%.
Hvis både palpation og modstandstest er positive: Sandsynligheden stiger fra 59% til 96%.
Hvornår er scanning relevant?
MR-scanning kan vise forandringer i senerne, men er sjældent nødvendig for at stille diagnosen eller planlægge behandling. Scanning kan være relevant hvis:
- Symptomerne ikke passer det typiske mønster
- Der er mistanke om andre tilstande (stressfraktur, labrumskade)
- Behandlingen ikke har effekt efter 3-4 måneder
Det er værd at vide at MR ofte viser forandringer hos personer uden symptomer, så fund på scanning skal altid tolkes i sammenhæng med klinikken.
Årsager: Hvorfor opstår gluteal tendinopati?
Gluteal tendinopati opstår når belastningen på senen overstiger hvad den kan håndtere. Det handler om balancen mellem belastning (summen af mekanisk påvirkning over tid) og kapacitet (hvad senen kan tåle uden at blive skadet). Når denne balance tipper i den forkerte retning, reagerer senen med smerte og strukturelle forandringer.
To hovedmekanismer spiller ind:
Mekanisk overbelastning
Gentagne bevægelser hvor gluteus medius og minimus arbejder hårdt – som løb, gang og trappegang – kan med tiden overbelaste senerne. Det sker særligt ved:
For hurtig progression. En pludselig stigning i træningsmængde giver ikke senen tid til at tilpasse sig. En løber der fordobler sin ugentlige distance på kort tid er i risikozonen.
For lidt restitution. Selv en fornuftig træningsmængde kan blive for meget hvis kroppen ikke får tid til at genopbygge sig. Søvnmangel, stress og dårlig kost forværrer problemet.
Nedsat styrke. Hvis hofteabduktorerne er svage, skal senerne arbejde relativt hårdere ved hver bevægelse.
Kompression af senen
En vigtig og ofte overset mekanisme er kompression. Glutealsenerne kan klemmes mellem den store trochanter og det stramme iliotibiale bånd (ITB) i visse stillinger:
Adduktion – når hoften føres ind mod midterlinjen, komprimeres senen. Det sker for eksempel når du:
- Ligger på siden (hoften er i adduktion mod madrassen)
- Sidder med krydsede ben
- Står med hoften skudt ud til siden (det klassiske "hang on the hip")
- Lader bækkenet falde ind under løb
Denne kompression er sandsynligvis med til at forklare hvorfor tilstanden er så udbredt hos kvinder med bredere hofter.
Behandling af gluteal tendinopati: Hvad virker?
Der er solid evidens for hvad der virker – og ikke virker – ved gluteal tendinopati. Det vigtigste budskab: Målrettet træning slår steroidinjektioner og passiv afventning. Og komplet hvile? Det er sjældent svaret – det kan faktisk gøre problemet værre ved at reducere senens kapacitet.
LEAP-studiet: Træning vinder
Det hidtil største og bedst designede studie på området er LEAP-studiet fra 2018. Forskerne randomiserede 204 patienter med gluteal tendinopati til en af tre grupper:
- Uddannelse + træning (14 sessioner over 8 uger)
- Kortisoninjektion (én ultralydsvejledt injektion)
- Vent og se (basale råd, ingen aktiv behandling)
Resultater ved 8 uger:
- Uddannelse + træning: 77% rapporterede global bedring
- Kortisoninjektion: 58% rapporterede global bedring
- Vent og se: 29% rapporterede global bedring
Resultater ved 52 uger:
- Uddannelse + træning: 78% rapporterede global bedring
- Kortisoninjektion: 57% rapporterede global bedring
- Vent og se: 52% rapporterede global bedring
Træningsgruppen havde desuden signifikant lavere smerteniveau end injektionsgruppen ved både 8 og 52 uger.
Hvad betyder det i praksis?
For hver 2 patienter der får træning i stedet for at vente, vil 1 ekstra patient opleve global bedring. Det er et imponerende "number needed to treat".
Kortisoninjektion giver hurtigere lindring end at vente, men træning er bedre end injektion både på kort og lang sigt. Og ved 52 uger har "vent og se"-gruppen næsten indhentet injektionsgruppen – mens træningsgruppen stadig ligger foran.
Øvelser mod smerter på ydersiden af hoften
Træningsprogrammer for gluteal tendinopati fokuserer på progressiv styrkelse af hofteabduktorerne. Her er de centrale principper og konkrete øvelser.
Træningsprincipper
Start simpelt. Begynd med isometriske øvelser (spænding uden bevægelse) eller øvelser med lav belastning. Progrediér gradvist over uger.
Undgå kompression. Mange klassiske hofteøvelser komprimerer senen og kan forværre symptomerne. Undgå øvelser med dyb adduktion, lange stræk over hoften, og øvelser der kræver at du ligger på den ømme side.
Tung nok belastning. Efterhånden som smerten tillader det, skal træningen være tung nok til at udfordre senerne. Let træning med mange gentagelser er mindre effektivt end færre gentagelser med høj belastning.
Tålmodighed. Sener tilpasser sig langsomt – typisk over uger til måneder. Forvent ikke hurtige resultater.
Fase 1: Isometrisk (uge 1-2)
Isometrisk træning – hvor musklen spændes uden bevægelse – er typisk tolerabelt selv ved irriterede sener.
Isometrisk hofteabduktion i rygliggende:Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet. Placer en bold eller pude mellem knæet og en væg eller et fast objekt. Pres knæet ud mod modstanden uden at bevæge benet. Hold spændingen i 30-45 sekunder. Gentag 4-5 gange.
Isometrisk væg-tryk:Stå med siden mod en væg. Pres ydersiden af knæet mod væggen uden at bevæge benet. Hold i 30-45 sekunder. Gentag 4-5 gange.
Fase 2: Isotonisk uden adduktion (uge 3-6)
Nu tilføjes bevægelse, men stadig uden stillinger der komprimerer senen.
Stående hofteabduktion med elastik:Stå oprejst med en elastik omkring anklerne. Hold fast i en stol eller væg for balance. Før det ene ben ud til siden mod modstand fra elastikken. Kontrollér bevægelsen tilbage. Hold kroppen oprejst – undgå at læne overkroppen. 3 sæt x 12-15 gentagelser.
Sideliggende muslingeøvelse (clamshell):Lig på den raske side med hofter og knæ bøjet ca. 45 grader. Hold fødderne samlet og løft det øverste knæ op mod loftet. Kontrollér bevægelsen ned. 3 sæt x 15-20 gentagelser. Tilføj elastik om knæene for progression.
Brobygning:Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i hoftebredde. Løft bækkenet op mod loftet ved at spænde ballerne. Hold 2-3 sekunder i toppen. Sænk kontrolleret. 3 sæt x 12-15 gentagelser.
Fase 3: Funktionel styrke (uge 7+)
Når smerterne er under kontrol, tilføjes mere udfordrende øvelser.
Split squat: Stå i en lang skridt-position. Sænk kroppen ned ved at bøje begge knæ. Hold overkroppen oprejst. Pres dig op igen. 3 sæt x 10-12 gentagelser pr. ben.
Ét-bens dødløft: Stå på det påvirkede ben. Læn overkroppen frem mens det frie ben strækkes bagud. Hold ryggen neutral. Vend tilbage til start. 3 sæt x 8-10 gentagelser.
Sideliggende hofteabduktion: Lig på den raske side med strakte ben. Løft det øverste ben mod loftet, hold 2 sekunder i toppen. Sænk kontrolleret. 3 sæt x 12-15 gentagelser. Tilføj ankelvægt for progression.
Step-up: Stå foran en bænk eller trappe (15-25 cm høj). Step op med det påvirkede ben og pres dig op til stående. Sænk kontrolleret ned. 3 sæt x 10-12 gentagelser pr. ben.
Hvad skal du undgå? Stillinger der komprimerer senen
Mindst lige så vigtigt som øvelserne er at undgå stillinger og vaner der vedligeholder irritationen. Her er de vigtigste:
Undgå at ligge på den ømme side. Lig på ryggen eller den raske side. En pude mellem knæene kan aflaste hoften yderligere.
Undgå at sidde med krydsede ben. Denne stilling fører hoften i adduktion og komprimerer senen. Sid med begge fødder på gulvet.
Undgå at "hænge på hoften." Når du står og venter, har mange en tendens til at skyde hoften ud til siden. Stå i stedet med vægten ligeligt fordelt.
Undgå dybe stræk af hofteabduktorerne. De klassiske stræk hvor du trækker benet ind over kroppen komprimerer senen. Spring dem over indtil du er symptomfri.
Undgå at sidde i lave bløde møbler. Dybe sofaer hvor hoften synker ind i adduktion kan provokere symptomerne. Vælg stole med god støtte.
Gluteal tendinopati og løb: Kan du fortsætte med at løbe?
Det korte svar er ofte ja, men med tilpasninger. Komplet løbepause anbefales sjældent – og kan faktisk være kontraproduktivt fordi det reducerer senens kapacitet.
Tilpasninger under genoptræning
Reducér volumen midlertidigt. Kortere ture med lavere intensitet er ofte tolerable. Find et niveau hvor smerten holder sig under 3-4/10.
Undgå bakkeløb. Løb op ad bakke øger belastningen på glutealmuskulaturen markant. Hold dig til fladt terræn i starten.
Løb på blødt underlag. Græs eller skovsti er mere skånsomt end asfalt.
Overvej kortere skridt. En let øgning af kadencen (skridtfrekvens) kan reducere hvor meget hoften "falder ind" ved hvert skridt.
Løbestil ved gluteal tendinopati
Løbere med gluteal tendinopati har ofte tendens til at hoften "falder ind" (adduktion) ved landingen. Det øger belastningen på glutealsenerne.
Fokuspunkter:
- Hold bækkenet stabilt og vandret under løb
- Undgå at hoften falder ind mod midterlinjen
- Løb som om du løber på to parallelle linjer
Har du brug for hjælp til at vurdere din løbestil? Hos LøberLab tilbyder vi løbestilsanalyse med video og individuel vejledning til løbere med hoftersmerter.
Sådan forebygger du tilbagefald
Når du er kommet over gluteal tendinopati, er det vigtigt at forebygge tilbagefald. Her er de vigtigste principper:
Vedligehold styrken. Fortsæt med hofteabduktorøvelser 1-2 gange om ugen, også når du er symptomfri. Stærke sener er mere modstandsdygtige.
Progrediér fornuftigt. Undgå pludselige stigninger i løbevolumen. Sener tilpasser sig langsomt – giv dem tid.
Vær opmærksom på kompression. De gode vaner du har lært (undgå at ligge på siden, sidde med krydsede ben osv.) bør fortsætte som standard.
Variér din træning. Monoton belastning er en risikofaktor. Variér tempo, terræn og distance.
Lyt til kroppen. Mild ømhed efter hård træning er normalt. Men hvis den karakteristiske smerte på ydersiden vender tilbage, reagér hurtigt med midlertidig belastningsreduktion og genoptag øvelserne.
Passive behandlinger: Hvad er evidensen?
Mange patienter med gluteal tendinopati overvejer forskellige former for passiv behandling. Her er en ærlig vurdering.
Steroidinjektioner (kortison)
Steroidinjektioner har været standardbehandling i mange år. LEAP-studiet og efterfølgende forskning har dog vist at:
- Injektioner giver hurtigere initial lindring end "vent og se"
- Men træning giver bedre resultater end injektioner ved både 8 og 52 uger
- Gentagne injektioner kan have negative effekter på senevæv
Steroidinjektioner kan stadig have en plads for patienter med meget høje smerteniveauer der gør det svært at udføre træning. Men de bør aldrig være eneste behandling.
Shockwave-terapi
Evidensen for shockwave ved gluteal tendinopati er begrænset. Nogle studier viser en vis effekt, men kvaliteten er generelt lav. Det kan overvejes som supplement ved langvarige tilfælde der ikke responderer på træning.
Massage og manuel behandling
Der er ingen overbevisende evidens for at massage eller manuel behandling har varig effekt på gluteal tendinopati. Det kan føles godt og give kortvarig lindring, men det bygger ikke kapacitet i senen.
Hovedbudskabet
Passive behandlinger kan bruges som supplement, men de bør aldrig være fundamentet i behandlingen. Det der virker på lang sigt er aktiv træning.
Psykologiske faktorer: Selvtillid og smertemestring
LEAP-studiet undersøgte også hvad der forklarede effekten af træning. Interessant nok handlede det ikke kun om fysiske faktorer.
Patienter der fik uddannelse og træning oplevede:
- Øget self-efficacy (tro på egen evne til at håndtere problemet)
- Reduceret "smertekonstans" (smerten fyldte mindre i hverdagen)
- Forbedret funktion
Disse psykologiske faktorer var faktisk mediatorer af behandlingseffekten. Det betyder at en del af virkningen af træning kommer fra at patienten får redskaber til selv at håndtere problemet – ikke kun fra de fysiske forandringer i senen.
Hvornår kan du forvente bedring?
Gluteal tendinopati kræver tålmodighed. Sener tilpasser sig langsomt, og du skal indstille dig på et forløb over måneder snarere end uger.
Typisk tidsramme:
- Milde tilfælde: 6-12 uger
- Moderate tilfælde: 3-4 måneder
- Svære eller langvarige tilfælde: 6+ måneder
Faktorer der typisk forlænger forløbet:
- Lang symptomvarighed før behandlingsstart
- Mange tidligere steroidinjektioner
- Fortsatte komprimerende vaner
- Utilstrækkelig træningsintensitet
Det vigtigste er systematisk fremgang over tid. Forvent ikke lineær bedring – der vil være udsving. Fokusér på den overordnede tendens.
Hvornår skal du søge læge?
De fleste tilfælde af gluteal tendinopati kan håndteres med de principper der er beskrevet ovenfor. Men visse symptomer bør få dig til at søge lægelig vurdering:
- Natlig smerte der vækker dig uafhængigt af liggestilling
- Smerte kombineret med feber eller generel utilpashed
- Betydelig hævelse, varme eller rødme
- Kraftnedsættelse i benet
- Symptomer der slet ikke responderer på behandling efter 3-4 måneder
- Mistanke om stressfraktur (dyb lyskensmerte, smerte ved al vægtbæring)
Hvornår skal du søge hjælp hos en specialist?
Selvom mange kan håndtere gluteal tendinopati selv, er der situationer hvor professionel hjælp giver værdi:
- Du er usikker på diagnosen
- Du har svært ved at finde tolerable øvelser
- Dine symptomer forværres trods forsøg på selvbehandling
- Du har brug for hjælp til at tilpasse din løbetræning
- Du vil have et individuelt tilpasset styrkeprogram
Hos LøberLab tilbyder vi genoptræning af gluteal tendinopati og andre hoftersmerter. Vi kombinerer evidensbaseret styrketræning med belastningsstyring og hjælper dig tilbage til smertefri løb.
Hovedpointer: Det vigtigste om gluteal tendinopati
- Kvinder over 40 er i højrisiko: Op til fem gange højere incidens end mænd.
- Det er senerne, ikke slimsækken: "Trochanter bursitis" er en misvisende diagnose – problemet er næsten altid tendinopati.
- Træning slår injektion: LEAP-studiet viste at uddannelse og træning er bedre end steroidinjektioner på både kort og lang sigt.
- Undgå kompression: Stillinger der fører hoften i adduktion (ligge på siden, krydsede ben) vedligeholder problemet.
- Progressiv styrketræning: Start isometrisk, progrediér til tungere funktionel træning over uger til måneder.
- Løb er tilladt: Med tilpasninger kan de fleste fortsætte med at løbe under genoptræningen.
- Tålmodighed er nøglen: Forvent et forløb over måneder, ikke uger.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om gluteal tendinopati
Kan gluteal tendinopati helbredes helt?
Ja, langt de fleste opnår fuld smertefrihed og normal funktion med den rette behandling. LEAP-studiet viste at 78% rapporterede global bedring efter et år med træning og uddannelse. Nøglen er systematisk styrketræning og undgåelse af komprimerende stillinger.
Er det bedre at få en kortisoninjektion?
Nej, forskning viser at træning giver bedre resultater end steroidinjektioner på både kort og lang sigt. Injektioner kan give hurtigere initial lindring, men effekten aftager, og gentagne injektioner kan skade senevævet. Træning bør være førstevalg.
Hvor lang tid tager det at blive rask?
Det afhænger af sværhedsgraden og hvor længe du har haft symptomer. Milde tilfælde kan bedres på 6-12 uger. Moderate tilfælde tager typisk 3-4 måneder. Svære eller langvarige tilfælde kan tage 6 måneder eller mere. Tålmodighed og systematisk træning er afgørende.
Kan jeg fortsætte med at løbe?
I mange tilfælde ja, men med tilpasninger. Reducér volumen og intensitet, undgå bakkeløb, og hold smerten under 3-4/10 under og efter løb. Nogle har brug for en kortere pause i de mest irritable faser, men komplet hvile anbefales sjældent.
Skal jeg have en MR-scanning?
Ikke nødvendigvis. Gluteal tendinopati kan diagnosticeres klinisk med simple tests (ét-bens-stand, palpation, modstandstests). Scanning kan vise forandringer, men ændrer sjældent behandlingen. Det er relevant hvis diagnosen er usikker eller hvis du ikke responderer på behandling.
Hvorfor rammer det især kvinder over 40?
Flere faktorer spiller ind: Kvinder har generelt bredere hofter, hvilket øger kompression af senerne. Hormonelle ændringer omkring overgangsalderen kan påvirke senevævets egenskaber. Og akkumuleret belastning over årene kan reducere senens kapacitet. Styrketræning er ekstra vigtigt for denne gruppe.
Kilder
- Mellor R, Bennell K, Grimaldi A, et al. Education plus exercise versus corticosteroid injection use versus a wait and see approach on global outcome and pain from gluteal tendinopathy: prospective, single blinded, randomised clinical trial. BMJ. 2018;361:k1662. DOI: 10.1136/bmj.k1662
- Cordeiro TTP, Rocha EAB, Scattone Silva R. Effects of exercise-based interventions on gluteal tendinopathy. Systematic review with meta-analysis. Sci Rep. 2024;14(1):3343. DOI: 10.1038/s41598-024-53283-x
- Grimaldi A, Mellor R, Nicolson P, et al. Utility of clinical tests to diagnose MRI-confirmed gluteal tendinopathy in patients presenting with lateral hip pain. Br J Sports Med. 2017;51(6):519-524. DOI: 10.1136/bjsports-2016-096175
- Kinsella R, Semciw AI, Hawke LJ, et al. Diagnostic Accuracy of Clinical Tests for Assessing Greater Trochanteric Pain Syndrome: A Systematic Review With Meta-analysis. J Orthop Sports Phys Ther. 2024;54(1):26-49. DOI: 10.2519/jospt.2023.11890
- Blank E, Owens BD, Burks R, Belmont PJ. Incidence of greater trochanteric pain syndrome in active duty US military servicemembers. Orthopedics. 2012;35(7):e1022-7. DOI: 10.3928/01477447-20120621-14
- Mellor R, Kasza J, Grimaldi A, et al. Mediators and Moderators of Education Plus Exercise on Perceived Improvement in Individuals With Gluteal Tendinopathy. J Orthop Sports Phys Ther. 2022;52(12):826-836. DOI: 10.2519/jospt.2022.11261
- Mellor R, Grimaldi A, Wajswelner H, et al. Exercise and load modification versus corticosteroid injection versus 'wait and see' for persistent gluteus medius/minimus tendinopathy (the LEAP trial): a protocol for a randomised clinical trial. BMC Musculoskelet Disord. 2016;17:196. DOI: 10.1186/s12891-016-1043-6
